Vi møder allerede Janus som barn, og hører og føler hvordan det var for ham at vokse op i en bolig blok.
som en efternøler, der føler sig lidt alene i verden. Han bruger lang tid på at sidde i vinduet og studere de andre børn.
Han får sig en kæreste som dreng, som kommer til at betyde alverden for ham.
Venner er ikke noget han som sådan har mange af, og der er et tydelig hierarki blandt børnene fra blokkene.
Da han bliver ældre, ved han ikke rigtigt hvad han skal stille op med sit liv, og tager på interrail med en kammerat der har massere af penge.
Sammen får de en på opleveren, og vender derefter hjem igen, og der ikke så meget til hinanden.
Janus får nogle forskellige jobs, starter selvstændigt.
Alt imens han får en kone, og et barn der er sygt, som fylder meget for ham.
Han føler han bliver glemt i det hele, og dukker egentlig bare op derhjemme fordi det er
del det der forventes af ham, og han ved ikke rigtigt hvad han ellers skal.
Min mening
Livet er som livet nu engang er for Janus.
Han er på sin vis en uheldig mand, men også en mand der ser negativt på livet, og er en smule ugidelig.
Jeg syntes det er en fin historie, dog mangler jeg noget der fanger læseren lidt mere.
Den var svær for mig at fastholde mig i, da tempoet er meget langsomt, selv for en roman.
Janus s tanker, som er det meste af bogen, kører ikke i et glad spor, men mere uforstående og sørgeligt.
Livet er ikke altid en dans på roser, og det fik mig alligevel til at undre mig over om nogle mennesker faktisk tænker sådan?
Skriv et svar