Elms Bavn er den første bog i serien Fyrvogterne, og jeg kan bare sige, at jeg håber, den næste udkommer snart, for jeg vil virkelig gerne læse fortsættelsen!
Ragna Eldurmani arver Elms Bavn, som hun tror er et ganske normalt hus i Norge. Det er det ikke. Det er et fyrtårn midt ude i en skov, der ikke findes på noget normalt landkort. Ragna drages ind i en hel ny verden, hun ikke kender og ikke forstår. Ikke nok med at hun pludselig skal forholde sig til, at der findes væsener som formskiftere og kæmper, hun må også langsomt erkende, at hun selv har en vigtig rolle at spille i denne fremmede verden.
Bogen har to andre hovedpersoner: Istvan Corvinus, der er medlem af Sankt Hubert ordenen, som har som mål at udrydde formskifter, og Aslak Vagari, der er af en formskifteklan, som har mistet evnen til at skifte. Alle tre har interesser i Elms Bavn, og det slår gnister, når deres veje krydses. Det interessante er, at selvom de tre står for helt forskellige værdier, fatter man som læser sympati for dem på skift, når man læser ”deres” kapitel. Heri tænker jeg, at der ligger et vigtigt budskab.
Som altid skriver Anne Spanget-Larsen, så man næsten kan se, mærke og høre scenerne i bogen. Det hele står knivskarpt. Der er heller ikke nogen mangel på følelser, alle tre hovedpersoner har stærke personligheder. Ragna bliver til tider forvirret over sine egne følelser, hvilket kun styrker kun hendes troværdighed og er dejligt forfriskende.
Slutningen på bogen er dramatisk, og der er lagt masser af knuder i kakkelovnen til en fantastisk fortsættelse.
Skriv et svar