Resume
Jon Harding og NSE har fået ny chef. Det er en anden type end de ellers har været vant til. De bliver sendt til Sjælland til opklaring af et røveri mod et illegalt casino i Humlebæk, som desværre endnu ud i mord.
Efter røveriet stiger forbrydelserne i området ud af det blå, uden en egentlig sammenhæng. Det giver en del problemer og hovedbrud for NSE gruppen og Jon Harding. Ud over det skal de finde sig i, at der bliver hvisket bag deres ryg på stationen, hvor de egentlig bare er for at hjælpe.
Der sker rigtig mange ting, det eneste jeg vil afsløre her er at Magnus Rhode (Tom Peder Olsens karakter) kommer på besøg, da deres sager hænger lidt sammen. Ud over det, så vil jeg bare sige læs den, jeg vil ikke afsløre mere.
Min mening
Det er nogle gange svært at være den, som kommer ind fra sidelinjen og skal hjælpe med tingene. At være den der har ry for at opklare alle sager, men samtidig også er forfulgt af katastrofer. Jeg kan godt lide at der bliver taget fat i dette, også at det bliver grebet med det samme. Det er lidt det vi mangler ind i mellem i det danske samfund, uden at dette bliver en samfundskritisk krimi. Jeg kan bare godt lide at det lige bliver nævnt, så man kan lære lidt at tage tyren ved hornene også selv om det er svært.
GENIALT at få besøg af Magnus Rhode. Det er to forskellige karakterer, som måske alligevel ikke er så forskellige. De er bare hver sit sted i livet, og de to kan uden tvivl lære lidt af hinanden. Det giver krydderi til fortællingen af to forfattere snakker sammen og få sat nogen sammen, som giver så meget mening. JEG ELSKER DET.
Jeg elsker også Allan Erik Mortensens bøger om Jon Harding. De kan noget, har du ikke læst dem endnu, så er der lidt at gå i gang med. God fornøjelse.
Skriv et svar