Denne fine kortroman skildres helt alminelige, men svære, følelser og tanker, samt spekulationer som børn kan have. Er mine forældre mon kede af det, hvis ja – er det så min skyld? Og kan piger egentlig godt være kærester med piger, eller hvad er det mon for en følelse jeg føler i min mave?
“Så mange tanker om
Hvad jeg ville få hende til at føle
Men jeg havde ikke troet
At jeg ville gøre hende bange
Jeg havde slet ikke
Tænkt på
Frygt
Og det giver min
Dårlig samvittighed”
I denne korte, men dybtgående kortroman, bliver læseren taget med ind i barnets univers, hvor de små hverdagssituationer kan føles som store livsforandringer. Forfatteren formår at beskrive barnets indre liv med en både naiv og nuanceret stemme, der gør det let at relatere til de følelser, der præsenteres. Romanen afdækker den indre dialog, som mange unge mennesker går igennem, når de står over for komplekse spørgsmål om identitet og relationer.
Med helt korte sætninger, ingen kommaer, punktummer eller afsnit, skabes den fineste historie i et nærmest poetisk sprog.
Forfatterens evne til at fange læserens opmærksomhed med sådanne nøgne, men alligevel dybt følsomme formuleringer, gør teksten meget smuk.
Alt i alt er denne kortroman en tankevækkende og rørende læseoplevelse, der vil resonere hos både unge og voksne læsere. Den minder os om vigtigheden af at lytte til hinanden og anerkende de følelser, der ligger under overfladen. En anbefaling til alle, der ønsker at blive rørt af de små, men betydningsfulde øjeblikke.
Skriv et svar