Resume
Hav af blod følger kriminalefterforskeren Max Craigie, som bliver kastet ind i en brutal sag, da en tidligere soldat findes myrdet under mystiske omstændigheder.
Det, der først ligner et isoleret drab, afslører sig hurtigt som en del af et større netværk af korruption og hævntørst. Craigie og hans team presses fra flere sider, mens sporene peger mod magtfulde personer, der vil gøre alt for at skjule sandheden.
Efterforskningen bliver både farlig og personlig. Craigie må navigere gennem løgne, trusler og gamle konflikter for at stoppe en spiral af vold, før endnu flere liv går tabt.
Min mening
Jeg kan virkelig godt lide Max Craigie. Han er fantastisk. Og han passer godt på sin familie. Når fortiden indhenter ham, sender han sin kæreste væk, så det ikke går ud over hende. Og han har sin elskede hund, Nutmeg, den hjælper ham rigtig godt. Om ikke andet så med at komme ud på en løbetur og få lidt luft.
Hele bogen er sat fantastisk op, og plottet til sidst er genialt udtænkt. Jeg havde ikke lige regnet den ud, selv om jeg har læst mange krimier i min tid.
Neil Lancaster skaber en stemning med masser af følelser og intensitet, lige som det skal være når man læser krimier. Bogen er let at gå til. Selv om der er en forhistorie vil bogen godt kunne læses uden at have læst den første, men det hjælper selvfølgelig på lidt detaljer at have læst nummer et i serien. Det er længe siden, at jeg har læst nummer et, og det gav ingen problemer for mig.
Det er en krimi som kan anbefales imellem dagligdagens stress og jag, den er nem at gå til og læse det man kan nå, inden alle pligterne kalder.
Jeg kan varmt anbefale denne bog. Rigtig god fornøjelse med Max Craige, han kan noget.
Skriv et svar