Kora og Keanu bor i kupler under vandet i Stillehavet. De lever her fordi det ikke er sikkert på overfladen mere. De lever i sikkerhed bag hegnet, for i havet er der også fare. Gigantiske orme som kan sluge en ubåd i en mundfuld. En dag er der et jordskælv, der får en kuppel til at revne. Tvillingerne Kora og Keanu sejler ud for at se, om der er sket noget med hegnet …
Havet Skælver er første bog i trilogien Den Blå Planet.
Min mening
Bogen er PÅ lige fra starten, man møder tvillingerne Kora og Keanu som må forholde sig til de ødelæggelser der er efter jordskælvet. Selvom de er unge, må de også hjælpe til i det lille samfund under havet. Man får en god fornemmelse af at de passer godt på hinanden og det er rigtig vigtigt i et lille samfund som deres. Det bliver ikke særlig belyst hvorfor de er nødt til at bo under vandet, men der er i hvert fald ikke sikkert at være ved overfladen. Igennem bogen oplever man spænding og hæsblæsende aktion. En fantasy bog for det yngre publikum, som både er barsk og fyldt med spænding, men også har sin egen charme og håb.
Bogen har også smukke illustrationer som bidrager til handlingen på smukkeste vis. Det er en super god bog som tager vigtige emner op, men uden at være belærende, det er pakket ind i fiktion, og det gør at bogen kan læses helt ned til 9 års alderen. Bagerst i bogen er der information om verdensmål, hvor man kan få gode ideer til den gode dialog om vores klode og hvordan man passer på den.
Skriv et svar