Alle tråde skal på en måde finde en fællesvej her i den sidste bog i Når runesten revner. I Asgård er intet som det ser ud til. Aserne spiller musik for deres egen vindings skyld, vaneguderne planlægger et forræderi og en uventet person som er en del af dem der trukket trådene helt fra start, smider en sidste trumf, før de endeligt giver sig til kende. Der er nok at se til for Jonas og Omid der igen er delt op for at kunne forhindre ragnarok. Der er kun én der har trodset alle Lokes tre børn, og dermed kan opsøge livstræets indre og skabe balance. Jonas mangler ‘kun’ at møde og overleve den sidste: Fenrisulven.
Livstræets indre er sidste bog i trilogien Når runesten revner, og her bliver alt, hvad Jonas og Omid troede, de vidste, vendt på hovedet. De må afgøre med sig selv, hvem de stoler på. Vælger de forkert, er det ude med alle. Så er det ragnarok.
Min mening
Den hæsblæsende afslutning på trilogien, og den skuffer ikke. Vi kommer direkte ind i orkanens øje om man vil, På trods af at vi følger flere forskellige point of views, så er fortællingen så sammenhængende at man ikke mister overblikket. Der sker rigtig mange ting, men når man er godt klædt på fra både del 1 og del 2, så sidder man på kanten af stolen og hepper på det gode. Man får et reelt overblik over hvem der egentlig er gode eller onde, og det er ikke altid lige som man tror.
En eventyrlig krig i et nordisk mytologisk univers. Der sker et twist i handlingen i del 3, som jeg ikke havde set komme, og det synes jeg personligt er super fedt. Når runesten revner er frem for alt en ungdomsbog, men den kan sagtens læses af det voksne publikum også.
Skriv et svar