Den tredje og sidste bog i det blå bjerg serien. Det er med blandede følelser at jeg gik i krig med den, mest fordi jeg virkelig er blevet glad for denne serie og ikke har lyst til at den skal slutte.
Ingen af bøgerne i serien er enkeltstående historier, og de hænger så smukt sammen at man ved hver bog starter hvor forrige bog slap, så derfor er det klart bedst at læse hele serien for at få en forståelse af historien med vores venner Siv og Ask.
”Siv og Ask er sluppet levende fra bjergtrolden. Men Siv har mistet sine vinger og kan intet huske”
I denne bog bliver historierne flettet fint sammen, og afslutningen giver mening. Jeg sætter pris på, at forfatteren giver et indblik i hvad der sker med de forskellige karakterer, sådan at man ikke sidder tilbage med ubekendte og en hel masse spørgsmål.
”Der var småbørn overalt i rummet. De græd. Hun så sig om efter et gemmested, men der var ikke noget..”
I tredje bog er der et stref af uhygge og ekstra spænding, mod slutningen på serien tager det virkelig fart og man er opslugt af bogen fra start til slut! Som i de andre to bøger er der små illustrationer i bogen, der er ikke mange illustrationer i serien – men lige akkurat et passende antal og jeg synes simpelthen det er så fin en måde de er inkluderet på. Det er ofte en fin balancegang mellem tekst og illustration, men denne balancegang har forfatteren formået at finde til punkt og prikke.
Den sidste bog samler hele bogserien så flot, og det er en serie for hele familien, store som små kan nyde denne historie om Siv og Ask og alle deres eventyr. De varmeste anbefalinger herfra, og jeg håber lidt at forfatteren forsætter denne genre!
Skriv et svar