“Lærerkollaps” af Anja Rosa Qvist er et modigt og personligt indblik i de udfordringer, der præger den danske folkeskole i 2024. Gennem forfatterens egne oplevelser inviteres læseren til at komme tættere på livet som lærer, og hun åbner dørene til de ofte lukkede rum.
Denne bog er ikke blot en fortælling om skolen, men også en stærk kommentar til den nuværende tilstand i folkeskolen, der har været underlagt en række reformer og ændringer, som ikke har levet op til forventningerne. Ikke nok med, at ændringerne ikke har haft de ønskede effekter, så fortæller forfatteren også om nogle helt personlige hændelser, som er langt over grænsen:
Jeg er blevet sparket og slået. Jeg er blevet truet fysisk af flere store drenge. Mine elever har givet mig øreskade, blå mærker og hævet fingerled. Min computer er blevet smadret. Nogle gange har jeg været bange for et barn, ofte har jeg haft galoperende hjerte. Jeg er blevet kaldt alverdens ting: luder, racist, røvsur, psykopat, møgkælling, og har tit stået i afmagt, når jeg ikke kunne få alle i en klasse til at være stille under undervisningen, bare ti minutter.
Bogen står som et hårdtslående bidrag til debatten om skolens fremtid. Qvists ord rammer plet, når hun adresserer de udfordringer, som lærere og elever står over for i dag, herunder mistrivsel, inklusionsproblemer og faldene faglige resultater. Hendes evne til at formulere disse komplekse emner med både empati og klarhed gør bogen til et vigtigt lærestykke for alle, der har interesse i uddannelsessystemet – uanset om man er lærer, forælder, politiker eller bare en engageret borger.
Min anbefaling
Sammenfattende er “Lærerkollaps” ikke blot en fortælling om én kvindes oplevelser, men et kald til handling og reflektion over, hvad vi ønsker for vores fremtidige skole. Anja Rosa Qvist inviterer os til at se dybere i problematikkerne og overveje, hvordan vi kan støtte både lærere og elever bedre. Det er en bog, der både provokerer og oplyser, og som burde læses af alle, der ønsker at forstå og forbedre folkeskolen i Danmark.
Bogen er relevant og vigtig, men mangler i mine øjne også bredte. Den bliver meget personlig. Og selvom forfatteren har meget erfaring på området, synes jeg, det kunne være relevant at have andre læreres oplevelser med heri. Ved at inkludere forskellige perspektiver kunne man skabe en dybere forståelse af emnet og give læserne mulighed for at relatere til en bredere vifte af erfaringer og udfordringer.
Derudover kunne det give bogen en større soliditet, hvis forfatteren blev suppleret med bidrag fra kolleger. Måske kunne vi se case-studier eller interviews med lærere fra forskellige baggrunde, der deler deres tanker og metoder. Dette ville kunne belyse, hvordan forskellige undervisningsmiljøer og elevgrupper kan påvirke læringsprocessen.
Alt i alt en rigtig fin bog. Dog virkelig deprimerende læsning, hvis man selv er ved at uddanne sig til lærer 😛
Skriv et svar