Lily prøver at navigere i det til tider svære ungdomsliv ved hjælp af sine lister. Lister, som fortæller hende, hvad der er vigtigt at huske på og gå efter i hverdagen. Eksempelvis skal Lily huske at nyde hvert minut af dagen, men også huske på, at man nogle gange kan blive uvenner med sine venner, og at det ikke betyder, at man ikke længere skal være venner.
På trods af listerne, er livet svært nogle gange, og listerne må laves om og rettes til. Privoteringer ændrer sig, og det samme gør Lily.
Fin og letlæselig ungdomsbog om alt fra venskab, familie og kærlighed til livets større spørgsmål. Bogen har et sjovt layout, som veksler mellem almindelig tekst, lister og chats med vennerne. De mange modaliteter gør den interessant og engagerende. Den dynamiske struktur bidrager til tempoet, og læseren får hele tiden lyst til at bladre til næste side for at se, hvad der venter Lily. Dette skaber en næsten interaktiv oplevelse, hvor man som læser føler sig som en del af Lilys liv.
Karaktererne i bogen er virkelighedsnære og relaterbar for unge mennesker, hvilket giver bogen relevant både i- og udenfor skolen. De venner, hun interagerer med, bidrager til et spektrum af forskellige personligheder og problemer, der alle sammen væver sig ind i hendes fortælling.
Bogen insisterer på vigtigheden af at være åben over for forandring og minder læseren om, at det er helt okay at fejle og lære af det. Uanset om man står over for konflikter med venner, kærestesorger eller familiære udfordringer, er der altid plads til vækst og fornyelse.
Med sin blanding af humor, dybde og ægte følelser anbefales bogen til unge mennesker i alderen 11+.
Skriv et svar