“Min mor sagde mit navn” af Mads H. Odgaard er en gribende fortælling om en ung afghansk kvindes rejse gennem krig, flugt og et nyt liv i USA.
Handlingen følger Mina, en stærk og uafhængig ung kvinde, der ser sin verden kollapse, da Taliban indtager Kabul. Tvangsfjernet fra sit hjemland og sine rødder, søger Mina og hendes familie tilflugt i USA. Her kæmper de for at skabe et nyt liv, men skyggerne fra fortiden og traumerne fra krigen følger dem.
Bogen er en rørende og tankevækkende roman, der giver et indblik i de udfordringer, som flygtninge står over for. Romanen er både en personlig beretning og en universel historie om at finde sin vej i en verden i forandring.

Min mening
Jeg ligger mig fladt ned, “Min mor sagde min navn” fangede mig nærmest fra første kapitel. Mina som er hovedpersonen er meget svær ikke at holde af, og på trods af det enorme traume hun og hendes familie har været udsat for, så formår de at bygge et liv roligt op i New York. Et liv hvor hun tilfældigt støder på Mr. Mendelsohn, som hende selv også holder af litteratur og de falder lynhurtigt i snak. Det er svært ikke at blive rørt om hjertet over det utrolige venskab som omslutter Mr. Mendelsohn og Mina. Man får en fornemmelse af at begge parter virkelig nyder de gåture de har sammen og det kommer man også til som læser.
Romanen er ikke blot en beretning om en enkelt persons skæbne, men også en kommentar til vores tid. Gennem Minas øjne ser vi de store politiske begivenheder, der har formet vores verden, og hvordan de påvirker enkeltmenneskers liv. Igennem dialogerne imellem Mr. Mendelsohn og Mina kommer vi vidt omkring en opfattelse og mange refleksioner som både berøre sorg, traume, krig, racisme politik og kærlighed. Som nedenstående citat taget direkte fra bogen hvor Mr. Mendelsohn beskriver hvordan det kan føles at være en pårørende til en man elsker som er meget syg.
“Men det ændre ikke på, at noget af det mest forbandede ved sygdommen var, at jeg som nærmeste pårørende var tæt på, men alligevel udenfor. Forstår du hvad jeg mener med det?”
– Mr. Mendelsohn til Mina, om hans kones progressive psykiske sygdom.
Jeg er nødt til at give noget plads til HC Andersen og hvad han fylder i historien. Mina husker tydeligt hendes mor læse flere af HC Andersens eventyr op. Eventyr hvor det tilsyneladende enkle; ofte gemmer på dybe og mørke underlag. Det er utrolig velskrevet når Odgaard udfolder dette i sin roman; de skjulte lag i både menneskesindet og verdenshistorien. Og statuen af HC Andersen som står i New York binder så mange tråde sammen igennem bogen, det er utrolig smukt.
“Min mor sagde mit navn” er en bog, der bliver hængende længe efter sidste side er læst. Den er en påmindelse om, at selv i de mørkeste tider kan der findes håb og skønhed. Og ligesom i H.C. Andersens eventyr, er det ofte i mødet med det ukendte og det fremmede, at vi finder os selv. Jeg vil anbefale denne bog på det kraftigste.





Skriv et svar