Månehyl og Ulveprygl 1 slipper læserne på noget af en cliffhanger og vi kommer nu ind i Felix’s perspektiv. Amalie, hvor er hun? Både Felix og Simone flygter fra de kødsultne ulve. De finder et lille hus i udkanten af skoven hvor de gemmer sig. Husets beboer, Vita, har boet her længe og kender alt til ulvene i skoven. Hun er lige del skræmmende og lidt fra forstanden. Felix og Simone har dog ikke noget valg, de er nødt til at være sammen med Vita, i håb om at finde Amalie, forhåbentlig i live.
Min mening
Skiftet er perspektiv her i 2eren er rigtig godt tænkt, man har håb for Amalie, men man bruger også meget tid på at håbe at Felix og Simone klarer sig igennem natten. Da de møder Vita ånder man lettet op, indtil man finder ud af hvor skydegal hun er. Bogen klare sig rigtig godt fortsat med sin uhygge og sin spænding. Det er et rigtig god gys for det yngre publikum og den er også nem at læse for aldersgruppen (cirka fra 8 år). Selvom bogen er uhyggeligt, så er der også en portion humor her i bog 2 som jeg er glad for. Bogen er skrevet som en uhyggelig bog men det betyder ikke at den skal være skræmmende hele vejen igennem, så at der er plads til lidt humor det synes jeg kun er positivt.
En uhyggelig god bog for børn, den er både blodig og har spændende twist med sig.
Skriv et svar