Resume
Vincent og Mina er tilbage sammen, de arbejder sammen på en sag om knogler funder i undergrundsbanen. De viser sig at stamme fra en højstående forretningsmand. Det bliver dog ikke de eneste knogler de finder i undergrunden. Både Vincent og Mina er pressede i denne sag, dog på hver sin måde.
Mina har det ikke godt med undergrunden, og hun får lige pludselig sin datter boende, da hendes ex-mand er i problemer. Også Vincent er presset på hjemmefronten, der er ting, som bliver sværere og sværere for ham. Det hele kunne godt ende med et brag.
Min mening
Jeg er endnu engang dybt imponeret over Läckberg og Fexeus, hold da fast, hvor kan de skrive. Det er simpelthen for vildt. De skriver så fangende og gribende. Når først man er startet på bogen, så går det fem sekunder føler man, så er festen slut, og det til trods for at det godt kan være lidt af en mursten. Bogen er så fængslende og fuldstændig umulig at lægge fra sig, når man først er startet. Desværre bliver man nødt til det ind imellem alligevel. Et godt råd, hav tid til at læse bogen inden du går igang, det skal ikke være hvor du har mange ting at se til, så bliver det svært, for bogen vinder tiden.
Jeg virkelig godt lide den måde Mina og Vincents udfordringer fylder uden at fylde. Ja, det giver ikke rigtig mening, men det gør det, hvis man læser bogen. Udfordringerne sætter en del grænser for dem begge, og alligevel er det med til at holde dem skarpe. De er enestående sammen, selv om de ikke helt kan finde ud af det med kærligheden, eller kan de?? Det skal ikke afsløres her. Bogen viser også bare at man kan komme langt, hvis man bliver udfordret især Mina kommer i en positiv udvikling. Hvad der sker med Vincent, det vil være en spoiler at nævne her, jeg vil bare sige læs bogen, den er det værd. God fornøjelse.
Skriv et svar