Boganmeldelse af Moe og træernes hemmelighed
Susanne Ransborg debuterer med denne spændende og aktuelle teenage- og ungdomsbog Moe og træernes hemmelighed.
Bogens bagvedliggende emne om menneskets ansvar over for naturen, herunder er træerne en vigtig del af naturgenopretning, er jo vigtig også for voksne, og voksne burde selv læse bogen for at kunne anbefale den til de større børn og unge.
Den fiktive litteratur, bogen repræsenterer, er fantasygenren, men hvor fx Harry Potter-bøgerne koncentrerer sig om magien og den ganske ordinære hverdag, kommer man i denne bog ind i forskerverdenen og den akademiske måde at tænke på. Forfatteren får på sin vis knyttet tråde mellem den imaginære epik, der foregår i et nutidigt miljø, og bogen deler de naturvidenskabelige nyvindinger, læseren muligvis allerede er bekendt med via naturformidlere i medierne, såsom at træer kan kommunikere indbyrdes, på deres specielle måde.
Resume’
Meget af handlingen i Moe og træernes hemmelighed er knyttet til skoven, og det illustrerer bogens forside så smukt, men også de indledende små tegninger før hvert kapitel, der viser agern, bær, grankogler, svamp, egeblad, kastanjer m.m.
Hovedpersonen i bogen er Molly (Molly Victoria), som er del af en familie med far, storebror Carl, ny mor (Litta) og halvsøskende, et tvillingepar.
Moes bedste venner er Clara og Victor.
Puberteten kommer til udtryk ved de tre venner, i at Moe og Victor langsomt oplever forelskelsen, der er fint beskrevet i handlingsforløbet, i Moes tanker, men er et mere underlæggende emne i bogen.
Moes to venner bliver en slags hjælpere, ligesom man møder hjælpere i eventyrgenren.
Men for enden af den stille villavej, Moe bor på, bor professoren, som en stormfuld dag møder Moe og bliver hendes voksne ven.
Moe ved ikke, at professoren var venner med hendes afdøde mor, og at de havde skoven som fælles interesse.
Moe er på mange måder en ganske almindelig pige, men lidt nørdet omkring sin interesse for skoven, hvor hun tilbringer al sin fritid i skyggen af et egetræ, læsende i en af de bøger, professoren forsyner hende med.
En dag giver professoren hende en ganske særlig bog, De besjælede træer, en bog der får Moes verden til at forandre sig radikalt. Moe læser, at der er et folk, Monidendrafolket, der evner at forstå træernes komplette sprog. De blev kaldt dendris og boede i træernes kroner. Moe finder et billede af sin mor i bogen, og det bliver interaktivt, da hun stirrer på det.
Professoren er blevet indviet i viden om dendrierne ved at bruge internettet, men hun modtager også et brev uden afsender. Brevet indeholder et digt:
Vi samles i skygger
Vi mødes i lyset
Inde, ude, over og under
Vores verden går alle veje
Hører du træernes kalden i vinden
Mærker du tonen dybt i dig selv
Vi synger med lydløse stemmer
Lyt og find vejen
Den vej der løber dybt i dig selv (side 46).
Foruden den mærkelige bog, Moe har modtaget, får hun også lov at åbne et træskrin, idet hun finder nøglen til skrinet i en lille pude fra hendes mor. Medaljonen i kæden får Moe om halsen, gaverne er fra hendes mor, som var en dendri. Det viser sig, at Moe også er en dendri og ligeså professoren.
Moe tager i sin sommerferie på besøg ved moster Stella i Tyskland, som også beskæftiger sig med skoven nær ved sit hus, idet hun er naturguide.
Moe tager selvfølgelig ud i skoven, når Stella er på job, og her møder hun skovnymfer i træer og senere træånder, der hjælper Moe via et svampenetværk at komme til et gammelt vigtigt træ i Grækenland, som kalder på hende. Her bor hendes mor nemlig.
Moes mor kalder også på professoren, der af almindelige transportveje ankommer til nogle venner i Grækenland og derefter undersøger de steder, Moes mor opsøgte i sin tid, da hun havde et firma. Hun møder herigennem en gammel græsk kvinde, som er dendris, ligesom hendes barnebarn, Yannis.
Sammen mødes Moe og hendes mor, Maia, professoren og Yannis i slangebarkfyrets indre stamme.
Træerne har et særligt råd, som har givet Maia og Moe helt særlige opgaver, da der er fjendtlige grupper, som forsøger at nedbryde skovene og ødelægge træerne.
For at genoprette skovenes balance lærer Maia Moe via træets kerne at blive en del af træets minder og erindringer:
””Et Arbor Via træ kan rumme meget mere end sine egne erindringer,” forklarede Maia … Gennem Arbor Via træerne kan vi gå tilbage og søge viden i fortiden, og den viden får vi brug for, hvis vi skal vinde den krig, der er på vej.”” (Side 265).
Moe kommer hjem til Danmark og gymnasielivet, med egen studiebolig ved gymnasiet. Hun genforenes med sine venner, og venskabet med Victor bliver til kærlighed.
Men der venter Moe andre vigtige opgaver end selve gymnasiet.
Et sted i Sydamerika sidder en af fjenderne, Andrew, på et laboratorie og studerer Moes dna, som han har tyvstjålet ….
Vurdering
En velskrevet og spændende fantasyroman, som heldigvis har en åben slutning: Forfatteren er i fuld gang med at skrive en fortsættelse. De små kapitler og det nemt tilgængelige sprog gør bogen let læselig og driver nysgerrigheden til at fortsætte læsningen frem.
Temaet er selvfølgelig at passe på naturen og aktivt gøre noget, for at bevare og genoprette skoven. Motivet er at interessere sig for træernes liv og hvad, træer kan bidrage med til menneskeheden. At vi igen finder ind til kernen at være forbundne med træerne og naturen.
Jeg giver Moe og træernes hemmelighed min varmeste anbefaling.
Skriv et svar