“Pestblomster” er en gribende historie om to søstre, hvis verden fra den ene dag til den anden ændrer sig fra et smukt og homogent familieliv, til et liv på bunden fyldt af frygt og ensomhed, hvor det eneste de har er hinanden. Sammen må de forsøge at overkomme den frygtelige sygdom, som hærger deres verden.

Efter deres mor døde, var deres far nødsaget til at sende dem bort. Han gjorde det i bedste mening, men i virkeligheden vidste han nok ikke rigtig, hvem det var han sendte dem i armene af. Hende, som skal tage sig af søskendeparret er deres moster Katarina, som de absolut intet forhold har til. Udover at være kristen helt ind i knoglerne, er Katarina også streng og bestemt, også hadede hun hendes søster og pigernes mor.
Udover søstrene er også Katarinas stedsøn lukket inde på det mørke slot. Han er syg, og søstrene må aldrig få ham at se. De er lukket inde, og det samme er han, under kummerlige kår. Men selv i de mørkeste tider kan der opstå smukke ting og håb spirer i særligt Magdalenas hjerte.
Søstrene Magdalena og Ebba er stærke og modige hovedpersoner, der trods deres unge alder formår at kæmpe imod de trusler og farer, der lurer omkring dem. Deres rejse er både smuk og grum, og læseren bliver draget ind i deres kamp for overlevelse og sandhed.
Anbefales
“Pestblomster” er en velskrevet og medrivende historie, der vil appellere til unge og voksne læsere af historiske romaner med alvorlige budskaber og følelser. Bogen er fyldt med plottwist, og selvom man flere gange tror man ved, hvad der vil ske næst, har man ingen ide. En absolut must-read for alle, der elsker en god historie med masser af mysterier og dybde. Anbefales allerede fra 6.klassetrin i en skolesammenhæng, men kan også sagtens nydes som selvlæsningsbog i fritiden.
Skriv et svar