Alt det imellem er en hyggelig, opløftende og skræmmende bog.
Vi følger Majas liv fra hendes gymnasietid i 1990’erne til hendes 30-års studenterjubilæum, men ikke hele tiden. Historien gør nedslag i fire forskellige perioder af Majas liv, og selvom vi får lidt at vide om de mellemliggende år, er det ikke alt. Hullerne skaber ikke udfordringer for forståelsen, derimod bidrager de på finurlig vis til historiens troværdighed.
På overfladen ligner Majas liv mange andres, og mange vil kunne spejle sig i hende. Under overfladen lurer en masse tanker og nogle begivenheder, der – på nær en enkelt, som jeg ikke vil spoile – nok heller ikke er så usædvanlige, men som de fleste mennesker ikke indvier andre i. Maja er således en helt igennem troværdig og genkendelig karakter, men hun er på ingen måde uinteressant.
Der er mange dybe temaer i Alt det imellem. Et tema er den facade, vi viser omverdenen, og hvor godt vi kender hinanden. Partnere, ægtefæller, børn, venner, veninder – ved vi egentlig, hvem hinanden er? Et beslægtet tema er den facade, vi viser os selv. Hvordan vi kan overbevise os selv om meget, både for at tillade os selv at gøre ting, vi normalt ikke ville, men også for at overleve. Et andet emne, som bogen behandler, er, hvornår vi som menneske handler og hvornår ikke. Hvorfor vi træffer valget om at handle eller ej. Vi får ikke svarene på alle disse spørgsmål, men vi får stof til eftertanke.
Alt det imellem er desuden en fin beskrivelse af den udvikling, der er sket i den tidsramme, som bogen foregår, altså fra 1990’erne og til i dag. Periodens vendepunkter bliver flettet fint ind i Majas personlige fortælling.
Jeg har nydt at læse Alt det imellem både som underholdning, men også fordi den satte nogle tanker i gang.
Skriv et svar