Signes bedstefar tog hende altid med i Maries kirken, hvor de sætter sig på deres vanlige stole, og kigger på de flotte vinduer.
Bedstefaren ville hver eneste gang spørge Signe “har jeg fortalt dig historien om Trillingen? Det tror jeg vidst ikke”.
Han fortalte den hver eneste gang, men Signe var lige glad, hun elskede den historie og lod ham gerne fortælle den igen og igen.
Trillingen var et skib der for mange år siden blev lastet forkert med øl og sodavand så skibet lagde sig på siden i vandet.
MEN! Det var ikke kun sodavand og øl der faldt overbord den dag, der faldt også noget andet overbord den dag, og det er aldrig blevet fundet.
Når det engang bliver fundet, bliver Sønderborg aldrig den samme by igen.
Signe er nu en voksen historiker, der arbejder på slottet. Hendes bedste ven Jonas er ved at rydde en dødsbo, da han falder over nogle dagbøger, og avis udklip.
De er godt nok gamle, men han ved at det er lige noget for Signe, for det handler også om Maries kirken.
Og om da 5 årige Marie forsvandt sporløst i 1992.
De to venner beslutter sig for sammen at løse denne gåde, og finde ud af hvad der skete med Marie.
Men der er nogen der ønsker at lade den hemmelighed gå i glemmebogen.
Min mening.
Jeg syntes det er en virkelig spændene roman. Den er spændene, og man kan næsten ikke lægge den fra sig igen.
Karaktererne er godt beskrevet, dog uden alt for mange detaljer, så man selv kan danne sig et godt billede af dem.
Der er også en søster som er psykisk syg, og som fylder rigtig meget i hovedpersonens liv, hvilket også bidrager til at man føler sig tættere forbundet med karaktererne.
Måske også fordi det er virkelig godt bud på hvordan det kan være at være i tæt relation til en der er psykisk syg.
Ydermere er det også bare et rigtig godt mysterium. Man har ikke sådan lige gættet plottet, det kan jeg virkelig godt lide.
Skriv et svar