Man kan have gang i mange ting, uden at gøre alting på en gang, og da en gang er ingen gang, må man igennem det alle gode gange tre. Så er det også gjort en gang for alle, og en gang skal jo være den første, men hedder man Knud, så bliver det nødvendigt at få den en gang til for Prins Knud. Man skal dog ikke komme for godt i gang, for en dag går man kødets gang, og alting går sin skæve gang. Det er en god idé at interessere sig for historiens gang og de strategier, der ændrede samme gang, og jeg behøvede blot at læse bagsideteksten en gang, så var jeg ganske imponeret. ”50 strategier der ændrede historiens gang” er nemlig en fin, flot og fornem bog både grafisk og tekstmæssigt, og selvom den næppe lægger op til en læsning fra ende til anden, måtte jeg tage alle 50 strategier, fordi ingen var uinteressante nok til at springe over. Bogen er skrevet af Daniel Smith og oversat af Jesper Ralbjerg og spænder vidt såvel tids-, som emnemæssigt.
At infiltrere, mobilisere og kontrollere
De historiske strategier, som bogen byder på, er militære, politiske og økonomiske, og er vel at mærke afgørende dispositioner, som har inspireret som eksempler til efterfølgelse. Eksempelvis var der en general ved navn Odysseus, der ikke kunne bekæmpe indbyggerne i Troja, hvorfor han måtte udtænke en klog handleplan, og det blev til, at han infiltrerede fjenden. Det kan man gøre, hvis man fabrikerer en kæmpestor hul hest og propper en masse kampklare soldater i den. Hvis man derefter placerer hesten udenfor fjendens by og forlader stedet, så vil der snart være nogle nysgerrige personer, der får lyst til at se nærmere på dyret. De trækker den ind i byen og ud springer fjendens soldater og åbner byens porte for alle de andre soldater, der også ligger kampklare, og så er sejren hjemme. Det kaldes at infiltrere fjenden eller en såkaldt taktisk vildledning, som eftertiden kunne blive vejledt af.
En præsidentkandidat i dag har mere brug for sociale medier end hule heste, og ved dem må man så sørge for at mobilisere al den support, der kan animere vælgerne til at sætte sit kryds på kandidaten. Endelig gør man klogt i at kontrollere de budskaber eller genere den propaganda, som man behøver, for at vinde en sag, og den kontrol har mange statsledere benyttet sig af gennem tiden. De strategier bliver man meget klogere på, når man læser den gode bog med de mange informationer. Der er faktabokse, tidslinjer, pædagogisk symbolik og billeder, som umiddelbart fanger ens opmærksomhed. Det tankevækkende er ikke mindst, hvordan bedrifter i en tid i en situation har kunnet genbruges ved helt andre lejligheder og i anderledes sammenhænge. Hvem skulle for eksempel tro, at en ung bondepige ved navn Jeanne d’Arc udviste så meget mod og kampgejst, at hun efterfølgende kom til at inspirere Napoleon og Churchill? Den omtalte trojanske hest blev ligeledes et mønster til efterfølgelse så sent som hos de allierede ved en operation i 1944, og en anden trojansk hest har med mellemrum inficeret vores computerprogrammer, så Odysseus var en stor strateg.
En strategisk historie
Selvom meget sker tilfældigt eller ved ukontrollerede sammenfald, så bliver det klart ud fra bogen, at størstedelen af menneskets historie er resultatet af diverse strategier. Napoleon udtrykker det ganske klart: ”Slagmarken er en scene med konstant kaos. Vinderen vil være den, der kontrollerer dette kaos – både sit eget og fjendens.” (6). Det er værd at kende sine egne styrker, som man må bestræbe at udnytte til sin fordel, og så skulle spionage, overvågning og observation af fjenden helst føre til et indblik i dennes svagheder, som man ligeledes må forsøge at udnytte. De store strateger var enten banebrydende i en bestemt metode, eller de havde taget ved lære af andres erfaringer og så tilpasset disse til deres egen situation. Charles de Gaulle udtalte: ”Du skal ikke gentage den taktik, der har skaffet dig en sejr, men lade dine metoder regulere af en uendelig række af omstændigheder” (9).
De militære, politiske og økonomiske omstændigheder er sådanne variable, elastiske og uforudsigelige størrelser, der behøver en konstant regulering, hvis man skal sikre sig, at ens metoder, handlinger og strategi passer ind i en konkret situation eller ny form. Det er ikke en gentagelsens kunst at overvinde en fjende, en politisk modstander eller en økonomisk krise, men en tilpasning af de nye tilstande set ud fra de gamle erfaringers perspektiv. Bogen kan absolut anbefales og læs alle 50 strategier, for det er oplysende, informativt og interessant læsning.
Skriv et svar