To fantastisk børnebøger til en ægte børnebogs sucker.
Åge og Elo har noget tilfælles – de er lidt mere begavet end flertallet.
De møder hinanden i børnehaven Skovhuset, og bliver, på trods af deres meget forskellige personligheder, hurtigt gode venner. Senere er der morgensamling på Åge og Elos stue i børnehaven. Her hører de, at Alfreds kanin er død og begravet i haven. Det vækker deres nysgerrighed.
Bøgerne er for mig at se kontrapeutisk eller supplerende. Ofte illustrerer billederne børnenes tanker, hvor teksten fortæller den faktiske historie, hvilket er et godt billede på, at børn ofte har et andet syn på verden end de voksne.
Bøgerne kan selvfølgelig bruges som frilæsning bøger, men jeg synes bestemt også de skal med ind i undervisningen. Bøgerne er to gode eksempler på, hvordan en bog kan læses på flere niveauer. Derudover kan man også bruge lang tid på at dykke ned i billedernes affordanser og modaliteter. Der er tænkt meget over farvevalg, illustrationer og alt hvad der dertil tilhører. Stort skulderklap til forfatter Pia Ryding, som har skrevet to bøger, som virkelig er skåret helt ind til benene, og kun efterlader det vigtigste. Stort skulderklap til Illustrator Stine Illum, som virkelig har ramt plet ift. at få formidlet forfatterens tanker med bogen og dens formål.
To bøger med kæmpestort potentiale.
Åge & Elo graver & Åge og Elo bliver venner.
Skriv et svar