The boy with a bamboo heart gengiver thailandske Amporn Wathanvongsporns livshistorie. Og hvilken livshistorie! I en alder af bare fem år bliver han forældreløs og herefter følger en skæbne, de færreste af os kan forestille os.
Kort tid efter sin mors død forlader Amporn Wathanvongsporns sin hjemby og sniger sig ombord et tog til Surin, en mellemstor by i den østlige del af Thailand. Men heldet er ikke med ham, og i flere år lever han på gaden, hvor han ernærer sig ved tiggeri. Livet er hårdt, og han fristes til at melde sig som soldat til krigen i Cambodia. De ting, han oplever og er del af i den cambodianske jungle, er barsk læsning, og selvom vi forstår ordene og sætningerne, ligger virkeligheden af dens slags begivenheder heldigvis meget fjernt fra de fleste.
Tre år senere vender han tilbage til Surin, hvor han igen ender på gaden. Smerterne fra krigen og håbløsheden i hans liv overvælder ham så meget, at han en dag prøver at tage sit eget liv, men heldigvis mislykkes forsøget. På hospitalet møder han en kvinde, der opfordrer ham til at tage tilbage til sin fødeby. Hun fortæller, at det buddhistiske tempel i hans fødeby har pligt til at tage ham ind, og dette råd vælger han at følge.
Som 17-årig er Amporn Wathanvongsporns således tilbage i sin hjemby, hvor han i de næste år bor i templet og uddanner sig til buddhistisk munk. Han er glad for livet i templet, men tilfældet vil, at han bliver forelsket, og da man ikke kan være både munk og ægtemand, forlader han munkegerningen efter mange overvejelser.
Nu følger en mere traditionel livsbane med ægteskab, børn, uddannelse og job. Men det ikke-traditionelle fortsætter i og med, at Amporn Wathanvongsporns tager uddannelse efter uddannelse, indtil han dag kan kalde sig Dr. Amporn! Derudover tager hans karriere ham højt op i udviklingsprojekternes verden, hvor han indtager den ene gode stilling efter den anden, og hele tiden beholder han sit fokus på at hjælpe andre både professionelt og privat.
Da han går på pension, beslutter Dr. Amporn sig for at grundlægge en børnehave i udkanten af Bangkok, hvor fattige familier kan få deres børn passet gratis, hvis de ikke har råd til at betale. Med børnehaven som grundsten arbejder Dr. Amporn i hele lokalområdet og hjælper de fattigste familier gennem forskellige projekter. Det er her, han bliver kendt som: “The father who gives new life to poor children.”
Jeg har været så heldig at møde Dr Amporn og kan kun sige, at der her er tale om et helt igennem enestående menneske. I en alder af 83 arbejder han stadig mange af døgnets timer på at forbedre børns vilkår.
Bogen er en velafbalanceret blanding af fakta og Dr. Amporns overvejelser og tanker undervejs i hans lange liv, og den giver ikke bare et indblik i en persons liv, men også i et lands kultur og religion. Bogen er skrevet på et ikke-kompliceret engelsk af den canadiske forfatter Chantal Jauvin (i samarbejde med Dr Amporn), men det er ikke af litterære årsager, den skal læses. Den skal læses for det håb, den giver, til alle, der har det svært – et håb om at selv den sværeste skæbne kan vendes
Skriv et svar