Til tider kan man have sine tvivl, men andre gange er der ingen tvivl i ens sind, og dog må man ikke glemme, at tvivlen bør komme en til gode, hvilket er uden for enhver tvivl. Mange tvivlspørgsmål opstår, når man går hen og bliver lidt tvivlsom, og det er lige til at blive fortvivlet over. Det, man ikke kan betvivle, fordi det er ubetvivleligt, er, at der er skrevet en fin lille bog om begrebet tvivl med undertitlen ”Modet til at vælge i et turbosamfund” af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og organisationspsykolog Grete Vangsø. Det skal med det samme være sagt, at jeg kom ret meget i tvivl om, hvorvidt man kan eller skal adskille tvivl og det Kierkegaardske begreb fortvivlelse, eller om der er en egentlig overlapning. Det er den største anke, jeg har imod bogen, at den på en måde erstatter, udfaser eller udkonkurrerer det eksistentielle forhold fortvivlelse. Det vender jeg tilbage til.
Hashtag eller havelåge
Som et ekstra raffinement er der foran titlen ”Tvivl” sat et tegn, som jeg nu kan se, er på min computer: #. Det havde jeg aldrig lagt mærke til, og jeg måtte da også spørge mine unge kloge mennesker om, hvad det betød, og det vidste de alt om, og kunne uden problemer forklare betydningen heraf. Det kaldes ”hashtag” eller mere forståeligt efter udseendet for ”Havelåge”, fordi det ligner en sådan, og rent symbolsk måske også er en sådan, da den lukker op for eller i for noget, hvilket jo er enhver havelåges bestemmelse. Det, der er bag lågen, er en hjemmelavet kategori eller gruppering, der dannes i det øjeblik, man bruger tegnet foran et ord på de sociale netværk. Ved at skrive #mælk i søgefeltet, så vil alt om gode mælkekartoner og billeder af den hvide drik med tegnet, inkluderet hvad man selv har lagt ud i kategorien, tone frem, og det må være meningen med titlen i bogen, at alle tvivlens links kommer os til gode i bogens gennemgang.
Bogens ærinde er, at råbe vagt i gevær angående det hurtigheds- eller hastighedssamfund, som vi drøner rundt i og med, og at give os ammunition til at trykket på aftrækkeren har konsekvenser, så vi med vores geværsalvers høje decibel kan blive hørt for dernæst at sætte ord på vores tvivl: ”I løbet af de sidste 10-15 år er der sket en markant ændring af tidsånden. Den afslappede kontormorgenbasse og fredagsøllen er erstattet af en sand performanceepidemi. Det kan se ud som om, at vi bliver tiltagende fanatiske i vores forsøg på at få en smule kontrol i en flydende og kaotisk verden.” (s. 10). Det bliver tilføjet, at vores liv og fremtid på alle måder byder på en masse nye muligheder, og hermed er forbundet en tilsvarende stor frihed. Dog flyder det hele en del, hvilket mange sociologer har skrevet mange bøger om i den senere tid, fordi der ikke længere er faste strukturer eller holdepunkter, og også vores relationer er temmelig udflydende, hvilket man blot behøver at se på skilsmisseprocenten, for at konstatere.
Fredagsøl og fortvivlelse
Jeg kan godt huske kontormorgenbassen, men vi drak nu mere portvin på min arbejdsplads på Kastellet end øl. Fredagen var imidlertid dediceret hertil, og ingen ønskede at holde fri på en fredag, for her ladede man først og fremmest op til weekenden eller afladede sin trætte krop, inden man kl. 16 kunne futte hjem og holde endnu mere fri. Bogen er fyldt af gode tænkere og sociologiske analyseresultater, og de eksistentielle temaer som ensomhed, ansvar, fortvivlelse, frihed, mening og autenticitet er til debat. Ikke mindst de mange valg, som vi hele tiden er tvunget til at træffe, bliver betonet, og hermed følger som bekendt altid fravalg. Det afgørende er, hvad alle filosoffer gennem historien har påpeget, at vi skal tage vores eget liv på os, og det er netop det svære her i livet.
Søren Kierkegaard og hans begreber angst og fortvivlelse er skam nævnt, men der er ikke en eneste henvisning til et af hans værker, for der henvises, hvad angår Kierkegaard, til sekundær litteratur. Det er en mangel, for enhver belæst læser vil altid gerne have originalværkerne i hænde. Det får det også til at se ud som om, at Kierkegaard er lidt sekundær i denne sammenhæng, og faktisk er hans bøger ”Begrebet Angest”, og ”Sygdommen til Døden” klassikere, når man skal forstå, hvordan angsten indfinder sig i vores liv som konsekvensen af de mange valgmuligheder, og hvordan sygdommen til døden, der er fortvivlelse, sniger sig ind på os igen og igen sideløbende med vores bestræbelser på at finde os selv. Kierkegaard brugte meget krudt på de temaer, og det krudt måtte gerne være opmagasineret tydeligt i bogen.
Åndens kalden
Der mangler en sidste korrekturlæsning, for der er ganske mange slå- eller trykfejl, og så er der 25 noter i selve bogen, men kun 22 i notefortegnelse. Endelig er der den lille eller store unøjagtighed mellem begreberne tvivl og fortvivlelse, som jeg har svært ved at greje. Jo, man skal tillade sig at tvivle på mangt og meget i vores samfund i henhold til forfatterne, og den tilladelse skulle give fred i sindet, hvilket jeg godt kan forstå, men samme tvivl fører jo til fortvivlelse, fordi man ikke for alvor finder sig selv ved at tvivle, men kun udskyder det svære valg, de mange beslutninger og det store ansvar, som er op til hiin enkelte, så tvivlen medierer ikke meningsfylde, men giver snarere meningsløshed. Dog skulle spørgsmålene og forklaringerne i bogen munde ud i noget positivt: ”Når du nu er nået hele vejen hertil, så kan det i hvert fald skyldes en motivation eller længsel efter større dybde eller mere ”ånd” i dine valg i tilværelsen” (s. 212). Bogen satte mange refleksioner i gang hos mig og motiverede mig til både dybe og høje tanker, så stjerner skal den have.
Tak for den fine og dybdegående anmeldelse!! Kan se, at min medforfatters navn ikke er nævnt i overskriften -hun meget gerne komme på, så jeg ikke løber med stjernerne alene 🙂
Hej Anne-Marie og tak for din kommentar. Det er nu ændret.
Mange tak også fra medforfatteren for den omhyggelige anmeldelse.
Venligst Grete Vangsø