Thomas mister sin kone i et tragisk trafikuheld. Sorgen får ham til at drikke mere end han allerede gjorde før, og da hans ven smider ham ud fra hans og hans kærestes lejlighed, flytter Thomas til Vadehavet, med udsigt til det udstrakte hav, de smukke diger, og den flade marsk.
Thomas finder ro i havet bag digerne, og han finder både venskab og kærlighed. Det kommer dog ikke uden en pris.
Min mening
Bogen er en bog der indeholder utrolige følelser. Man kommer tæt på Thomas, og man føler med ham. Sproget er så levende at man virkelig føler man kender Thomas.
Så propper man det levende sprog ind i genren gyser, og så står du med bogen Når frosten kommer. Flere gange fik jeg gåsehud og kiggede mig over skulderen en ekstra gang.
Det er uhyggeligt godt beskrevet, og man mærker det!
Som læser føler jeg mig tryllebundet. De små kapitler er nemme at navigere i, og de slutter stort set alle på en måde hvor man er NØDT til at finde ud af hvad der nu sker.
Det er længe siden jeg har læst en rigtig gyser og jeg kan mærke det skal jeg gøre noget mere, for det kan noget. Og Når frosten kommer er ikke en undtagelse.
Man står med en utrolig fortælling i hånden, hvor en mand i sorg flygter fra sin virkelighed. Først flygter han fra sin sorg ved at se i bunden af en flaske, så flytter han til den anden ende af landet. Fortidens dæmoner ligger dog konstant og ulmer, selvom han prøver at flygte fra dem. Man kan ikke flygte fra sine dæmoner, eller kan man?
Når frosten kommer er en pageturner og selv da bogen var slut sad jeg med åben mund og troede ikke på det jeg læste. Jeg er vild med denne slags slutninger.
Skriv et svar