Resume
Tyske Rudi og danske Lykke bliver endnu engang sat sammen til at opklare en sag. Denne gang i Tyskland. En dame bliver fundet myrdet i sin stol med en død due i skødet. Hun bliver ikke det eneste offer for denne morder. Rudi og Lykke finder spor tilbage til fortiden. Hvilke af disse er vigtige for opklaringen af denne sag, det er ikke nemt at skille tingene af. Det bliver en sag som kræver masser af kontakter tilbage fra det gamle Østberlin. Om det lykkedes dem at løse hele gåden, skal ikke afsløres her. Det kræver bogen læses.

Min mening
Jeg må bare sige at endnu engang har Dennis Jürgensen imponeret mig. Han kan skrive krimier, så det brager. Og bloddue er endnu en fantastisk en af slagsen. Historien om Lykke og Rudi er velskrevet og nem at gå til. Som læser får man lov til at komme godt ind i hovedet på begge to. Det giver historien den karisma som gør den endnu mere værd at læse.
Jürgensen kan udtænkte plots så det basker. De er ikke altid nemme at gennemskue. Og bedst som man tror man har den så kommer der lige et tvist som sætter historien på spidsen. Sagen om Trier var fantastisk. Men denne historie er absolut på niveau.
I denne bog kan jeg rigtig godt lide hvordan han får en del af Tysklands historie med ind i sit plot. Og han gør det på den meste elegante måde. Det kommer ikke til at virke kvalmende, som det til tider kan gøre for forfattere, der tror at bare de nævner anden verdenskrig så har de en god historie. Jürgensen kan sit kram og han gør det på den fedeste måde.
Jeg kan vist ikke lægge skjul på at jeg er stor fan af Dennis Jürgensen og har været det siden teenageårene hvor jeg for alvor begyndte at læse. Denne bog lever til fulde op til det han kan. Den er gennemført fantastisk.
Skriv et svar