2.bind i serien Mercy
Bogens bagside
En sen nat ringes Mercy op af sin ven, vampyren Stefan. Han beder Mercy om at overvære et møde mellem ham og en fremmed vampyr, som han mistænker for at være udsædvanlig ondskabsfuld.
Det viser sig at den fremmede vampyr er besat af en dæmon og udelukkende er ude på at sprede død og ødelæggelse i området. Stefan og et par varulve prøver at stoppe den, og efterhånden kan Mercy, trods advarsler fra sine venner, heller ikke blive ved med at se til uden at gøre noget – men det bliver sværere og mere farligt end forventet.
Handling
Mercy (Mercedes Thompson) er tilbage. Klokken tre om natten ringer vampyren Stefan. Han har brug for en lille tjeneste, og da Mercy tidligere har fået hjælp fra ham og nu skylder en tjeneste, så bliver hun nødt til at stå klar. De ankommer til et hotel, som lugter langt væk af død og dæmon, og møder Cory Littleton. Littleton er både troldmand, vampyr og besat af en dæmon. Mødet bliver starten på et større opklaringsarbejde.
De næste dage bliver præget af vold og død hos alle i Tri-Cities. De bliver nødt til at finde den skyldige i al ondskaben i byen, men feerne har fået forbud mod det, varulvene kan ikke kontrollere deres ulv, vampyrerne er stort set ligeglade og politiet kan intet gøre. Da flere af Mercys venner forsvinder kan hun ikke se passivt til længere, men giver sig på jagt efter Littleton. Her får hun brug for hendes særlige evner til f.eks. at tale med spøgelser.
Min oplevelse
Jeg troede, at den første bog var fantastisk, men den er intet i sammenligning med denne. Det er som om, der er blevet skruet op for alle de gode elementer fra første bind ”Månens kald”. Den følger ikke den klassiske berettermodel, men er alligevel struktureret helt fantastisk. Ligesom den første bog, så kan man ikke forudsige noget som helst, måske lige med undtagelse af Mercys reaktioner, men det er ikke negativt på nogen måde. Der var flere steder i bogen, hvor jeg tænkte; ”Hvor er det typisk Mercy”. Man begynder at kende hende, forstå hendes tanker og have en idé om, hvordan hun ville gøre i en sådan situation.
Mercedes Thompson bliver i løbet af kort tid til en person i stedet for en karakter i en bog. Hun har en holdning og et syn på flere emner. Der er steder i bogen, hvor man virkelig får lyst til at diskutere med hende, fordi man er uenig i et udsagn. På samme tid er der steder, hvor man er fuldstændig enig med hende.
Det er dog synd, at der er nogle stavefejl i bogen, men hvis man kan se bort fra dem, så vil jeg klart anbefale ”Bundet af blod”. Tredje bind i serien har noget at leve op til, men jeg glæder mig til at læse den.
Skriv et svar