Bogen udspiller sig i en fiktiv fremtid, som måske ikke er så fiktiv endda, hvis vi fortsætter med at insistere på at spise kød hver dag.
I takt med at vi flere flere mennesker på jorden, bliver behovet for mad også større og dyrrene færre. Hvad gør man så?
Løsning blev for dette samfund at opdrætte homo cibus – mennesker, som bliver produceret for at ende som føde på vores eget bord. Mennesker spise mennesker. Eller gør vi? De er jo ikke rigtige mennesker, eller er de?
Hannah er en ung kvinde, som netop er startet op som skolesekretær, da en ny lærer starter på skolen. Leo hedder han, og han er vegetar med stort V. Faktisk ønsker han at belære alle om sin viden omkring kødindustrien. Hannah selv er fra en familie, hvor kød er en del af hyggen, og det er faktisk virkelig ubehøvlet at sige nej tak til den slags. Dog bliver en udflugt sammen med Leo og hans klasse et vendepunkt for Hannah. Et besøg på et slagteri.
“Hvor gamle er mødrene herinde? Spurgte Leo
Ja, nok fra 11 til 22 år lige nu. Men 22 er sgu også maks. – der er de så slidte, at de snart ikke er noget værd mere. De kan vel nå at være drægtoge en ti-tolv gange.
(..) Man forsker i den slags hele tiden – at få drægtighedsperioden til at gå lidt mere tjep (…)”
Denne udflugt og det spirende venskab med Leo bliver afsættet for en mission.
Hannah er en ung kvinde med livet foran sig, og får i den grad rystet sit moralske kompas i denne fortælling. Det samme gør læseren. Den tankevækkende og morbide historier er virkelig sigene, og jeg tror det er de færreste, som snupper en stor bøf efter at have læst den.
Virkelig velskrevet, spændende og interessant bog! Den anbefales som frilæsningsbog fra 13år. Den kan dog sagtens kan anvendes i skolen, da der er stor potentiale for diskussioner om morale og etik. Bogen er letlæselig og virkelig hurtig at komme igennem grundet det høje spændings niveau.
Meget stor anbefaling!
Skriv et svar