Jan lever et ensomt og monotont liv. Han hænger fast i sine rutiner og savnet over sit tidligere ægteskab, som han ikke forstår, hvorfor gik i stykker. Det eneste, der giver ham glæde i hverdagen, er hans hund, og den lattergas, han sniffer, når klienterne i hans tandlægeklinik er gået.
Jan er en mand, der er nået et lavpunkt i sit liv. Så lavt faktisk, at han ikke selv er klar over, at han er i krise. Han ved godt, at han ikke er glad, men han har ikke indset, at hans liv i den grad er kørt ud på et sidespor. Hvor en eventuel forandring skal komme fra, er ikke lige til at se, men da hans far dør, bliver Jan konfronteret med sin opvækst og sin fars hemmeligheder. Som der er nogle store nogen af.
Konfrontationen med fortiden gør, at Jan opdager, at ikke alene er han i krise nu, men at han gennem sit liv aldrig har været helt lykkelig, men mere kørt på halvt blus. Erkendelsen får ham til at søge videre, for han ved ikke hvorfor, det har været og stadig er sådan. Jans søgen afklarer ikke bare fortidens faktuelle forløb, men frembringer også erkendelsen af, at både årsag og løsning er inde i ham selv.
Bogen er en klar opfordring til at kigge indad. Til at søge indsigt i egne tanker og adfærdsmønstre, til at udforske underliggende årsager til ens handlinger og holdninger. Kort sagt: til at tage ansvar for egen lykke.
Virkeligheden er nok sjældent så pænt sammenhængende og snorlige, som historien i bogen, og det er ikke altid, at forklaring og indsigt medfører gennemgribende forløsning, men opfordringen til at være en aktiv medspiller i sit eget liv kan jeg kun være enig.i.
Diskarma er en underholdende og inspirerende bog, som jeg kan anbefale til alle, der interesserer sig for en god historie og personlig udvikling.
Skriv et svar