Jeg har endnu en gang fået fornøjelsen af at anmelde Christian Engkildes bog ”Pandora 2 – Sandstorm” og det har jeg været meget glad for. Christians bøger er altid spændende, troværdige og fantasien fejler bestemt heller ikke noget.
Jeg stiftede bekendtskab med Christian efter at have læst hans første bog ”Skygger i mørket” allerede der, var der bare noget, som gjorde jeg blev ved med at vende tilbage til Christians bøger. Hans evne at skrive på, er faktisk ret så spændende. Selvom det har været ungdoms bøger, kan voksne bestemt også være med på vognen.
Pandora 2 – Sandstorm forsætter lige hvor bog nr et slutter og den er virkelig spændende lige fra starten af. For alt går galt for Pandora og Alexander der er taget på, skrottertur i ruinerne fra den gamle verden. For de er ikke alene, og de kommer i problemer, da de bliver taget til fange af nogle, fixere og må kæmpe med at finde en løsning. Og gør de overhovedet det? Hvilken skæbne venter dem, og hvad bruger Fixerne de andre kidnappede børn til? For at finde svaret kaster Pandora sig ud på en rejse, hvor udfordringerne er større end noget, hun har oplevet før.
Det er ikke kun Pandora vi hører om, Tristan Pandoras far, fortæller sideløbende med Pandoras historie, om hans historie. Den er blevet spændende og Christian lægger virkelig spændingen på bordet.
Og nu sidder jeg med en følelse af – kom nu med den næste bog, Christian. Den her sluttede faktisk ret så spændende. Hvilket du ikke kan være bekendt.
Jeg var fanget af den første, men efter at have læst nr to, er jeg endnu mere fanget. Jeg har været betalæser på dem begge to, og jeg må sige der er sket en forandring med bogens handling.
Jeg er slet ikke færdig med at læse bøger af Christian Engkilde og får hermed min bedste anbefaling.
Jeg giver Christian Engkilde 5 ud af 5 stjerner for Pandora 2 – Sandstorm
Skriv et svar