Om Christian Jespersen
Forfatter Christian Jespersen er født i 1984 og er forfatter til bogen Studiebooster. Bogen er nummer tre i en serie , der går under navnet karrierestarttrilogien, alle tre bøger som Christian Jespersen ville have ønsket sig, da han selv var studerende. Bøgerne er ment som hjælp til den bedst mulige karrierestart.
Christian Jespersen arbejder i dag som freelance marketingsspecialist. Han er uddannet cand.ling.merc. fra CBS, og bor i København sammen med sin kone.
Om Studiebooster
Bogen er letlæst. Den er på 313 sider. Sproget er enkelt, humoristisk og ukompliceret. Jeg har selv læst bogen tre gange. Tre gange er måske voldsomt, men du lærer noget nyt hver gang. Du ser og bemærker flere og flere detaljer i bogen. Studiebooster er fyldt med genialiter og input som enhver studerende kan anvende som karrierefremmende boost.
Bogen starter med et forord af forfatteren og dernæst et forord af Sofia Manning. Herefter er bogen opdelt i to dele med en masse små kapitler. Del et omhandler ”The Why”. Hvorfor skal jeg studiebooste hedder kapitlet, og det er helt grundlæggende, at du læser kapitlerne, så du opnår en forståelse for hvorfor det kan komme dig og ikke mindst din karriere til gode at studiebooste. Del to handler om, ” The How”.
Forfatteren skriver i bogen ; ” …hvis jeg kunne gøre min studietid om, ville jeg bruge det første semester på at finde mit fodfæste på studiet”.
Min anbefaling
Forfatteren Christian Jespersen fortæller i sit forord, at han ville ønske at han havde haft bogen i hånden, da han selv studerede og efter at have læst Studiebooster ville jeg også ønske, at jeg havde haft bogen i hånden, da jeg studerede. Sofia Manning skriver i sit forord om sin karrierevej og ende i sit forord med at stille læseren et spørgsmål; ”Så hvad vil du virkelig med dit liv? Det liv, du virkelig vil have, behøver ikke at være defineret af blot én ting, ét job eller én bestemt type tilværelse, som du skal befinde dig i resten af dit liv.”
Jeg vil på det varmeste anbefale enhver studerende at læse Studiebooster, og jeg vil klart opfordre enhver underviser at sætte studiebooster på som pensum. Det er en ganske særlig relevant og helt unik bog at have ved sin side som studerende. De bedste anbefalinger fra mig, og det er for mig den helt perfekte julegave til mine egne to unge mennesker, som står på tærsklen til deres karriere.
Skriv et svar