Tilsigtede hændelser
- del af trilogien hed “Storvildt”. “Tilsigtede hændelser” starter hvor “Storvildt” slap. Peter og Pia, kæresteparret fra “Storvildt” er flygtet fra Danmark over Amsterdam og videre til Nice, hvor de nu befinder sig. Peter fornemmer at hans anden personlighed Martin har forladt ham. Peter og Pia begynder at mærke at økonomien strammer, da de ikke tør bruge hævekort. Pia mener at Peters alter ego Martin måske kan hjælpe. Nice rammes af et frygteligt uvejr og de beslutter at undersøge om der skulle stå en bil i en p-kælder med værdier der kan omsættes.
Redningen
Pia og Peter finder en bil med en kvinde der er ved at drukne. De redder kvinden i stedet for at redde deres egen økonomi. Men måske skal det vise sig at være held i uheld. Samtidig begynder Pias psyke at falde i spåner. Hvad gør Peter nu. Han kan jo ikke risikere at Pia afslører deres tidligere gerninger. Pia får det efterhånde rigtig dårligt psykisk. Hun er ved at være i en tilstand hvor Peter mener at hun er en sikkerhedsrisiko, som Peter ikke er sikker på at han kan lade gå løs rundt. Pia er blevet overvægtig og Peter er ikke helt så forelsket i Pia længere.
Journalisten
Hjemme i Danmark sidder Journalisten på Politiken Ole Vinther. Hans fysiske form er noget ringe. Hans alkoholafhængighed eskalerer og det med de store avisoverskrifter, lader vente på sig. Chefredaktøren indkalder Ole til et møde. Avisen har besluttet sig for at indlede et samarbejde med politiet. Ole skal være kontakten imellem Politiet og avisen. Bruno Brogaard er den nye kriminalkommisær og dermed Oles kontakt i politiet. Samarbejdet starter med at Ole skal skrive en serie artikler om Martin Bergs ofre i håb om, at der dukker nye vidner op. Bruno og Ole mener at Martin Berg eller Martin og hans partner var ansvarlig for 6 mord eller mordforsøg.
Pia og Peters fremtid
Imens beder Peter sin bror om at undersøge om det er sikkert for Peter og Pia at vende tilbage til Danmark igen. Parret flytter ind i familiens sommerhus i Hornsherred. Pia keder sig og vælger at finde sig et job nogle få timer.
Psykologisk roman
“Tilsigtede hændelser” er langt mere psykologisk end første del af trilogien. Faktisk synes jeg at den er en tand bedre og mere spændende end første del af trilogien. Det bliver spændende at se om sidste del af trilogien hamre helt igennem spændingen og velskrevetheden. “Tilsigtede hændelser” føjer bestemt helt nye lag til historien om Peter, Martin, Pia og de andre karakterer. Tredie del af denne skønne trilogi udkommer i 2022. Personligt kan jeg næsten ikke vente med at læse afslutningen af forfatteren Christian Nyholms krimitrilogi. Endnu engang er det lykkedes forfatteren at fængsle læseren i spænding og sidende helt ude på kanten af stolen. I “Tilsigtede hændelser” beviser forfatteren endnu engang, at en rigtig god krimi ikke nødvendigvis behøver at være i “murstensformat”, for at holde sin læser fanget i spænding. Det er lige før, man synes at det er næsten kriminelt at slutte bogen med en cliffhanger som man skal vente mere end et år på at få udløst.
Skriv et svar