Baggrund:
Storvildt fra 2015 er første del af en krimi-trilogi af Christian Nyholm.
Bogen er hans debutroman og udgivet ved EgoLibris.
Resumé:
Den unge advokat Lise Thulin kan næsten ikke tro det, da hun bliver udpeget som ny chef for den samlede juridiske erhvervsdivision i et førende firma. Hun læser de mange lykønskninger, og dvæler ved et kort fra Martin Berg, som kort forinden har kontaktet hende. Hvem er han mon? Og hvorfor opsøger han hende konstant?
Kort tid efter dræbes Lise Thulin af fire skud fra en kaliber 22 riffel.
Snart finder man endnu et lig: formuerådgiveren Jan Egebjerg.
Umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem de to mord.
Og dog. Navnet “Martin Berg” går igen. Men hvem er den Martin Berg?
Det er enkelt. Jeg vil befri vores samfund for unyttige og skadelige individer.
Kriminalkommissær Preben Knudsen og kriminalassistent Bruno Brogaard får assistance af politiassistenterne Hans Lindgren og Bente Nielsen. Sammen skal de efterforske mordene.
Sideløbende følger vi historien om Peter, som efter 30 år i marketingbranchen synes en anelse udbrændt. Han lever et stille liv og gør hvad der forventes uden de store udsving.
Alt lige fra arbejdsdage med obligatoriske kundemøder, som Peter hader at deltage i, til de stille eremitiske aftner emmer af kedsommelig rutine. Men Peter har en plan. En meningsfyldt opgave, som det er hans pligt at udføre.
En spirende romance med Pia truer dog med at ændre alt … og måske spænde ben for vigtige fremtidsplaner.
Vurdering:
Sproget flyder let og ubesværet i denne debutroman, som tilsyneladende let integrerer elementer af både krimi, psykologi, spænding og kærlighed.
Nyholm forstår at skabe enkle og indholdsrige scener og dialog, som understreger essensen af hans værk.
Det virker rigtig godt, men jeg ville så frygteligt gerne have haft mere. Jeg bliver grebet af scenerne og draget ind, helt ind, hvor jeg kan lugte hævngerrigheden og mærke flirten boble i blodet. Og så er scenen slut. Det er begrænsningens kunst på sit højeste, uden på noget tidspunkt at give afkald og nøjes i forhold til historiens fremdrift.
Som inkarneret krimifan savner jeg sansen for detaljerne, maleriske beskrivelser af drabssteder og endnu mere knald på sanserne. Men det er ikke nødvendigt og skyldes ene og alene det faktum, at “det er man vant til” fra en bestseller krimi. I virkeligheden fungerer Nyholms stil upåklageligt og kan man som forfatter næsten opnå højere anerkendelse, end læsere som higer efter mere – mere – mere.
Jeg havde forholdsvist hurtigt gættet dele af plottet, men Nyholm mestrer overraskelsesmomentet til fulde, og frem til sidste side tog historien drejninger, som jeg ikke havde forudset.
På cirka 200 sider formår Nyholm at skabe et troværdigt persongalleri og samtidigt tilføre sin krimi spændende tvist, som gør det svært at referere uden spoilers.
Derfor yder mit resumé på ingen måde fortællingen retfærdighed. Den skal læses!
Skriv et svar