Hold da op for en omgang! Så kom der pludselig fart på! ”Nattens sanger – Skæbne”, som er opfølgeren til ”Nattens sanger – Besat”, viser i sandhed, hvad Christina Bonde kan præstere som forfatter. 1’eren var vel meget god, men denne oversteg alle mine forventninger!
Vores hovedperson er stadig Victoria Rose, som stadig står med det svære valg, om hun skal følge sin skæbne eller ej, men i denne beslutter hun sig. Og hun træffer det helt rigtige valg, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg er ærlig talt forbløffet og ikke mindst positivt overrasket. Bogen minder om mange andre fantasy historier, men er på samme tid helt anderledes og nytænkende, og uhh det twist man får foræret i slutningen af bogen, jeg kan næsten ikke holde til det.
I ”Nattens Sanger – Skæbne”, bygger forfatteren Christina Bonde en spænding op igennem hele bogen. Så meget, at man er ved at springe til sidst! Det bedste ved det hele? Man får den ikke udløst. Hun holder den hele vejen igennem og gør, at man simpelthen bliver nødt til at læse den sidste i serien, nemlig ”Nattens sanger – Følelse”.
Som jeg skrev i min sidste anmeldelse, læser jeg ikke meget af danske forfattere, men Christina Bonde har fat i noget her. Hun tog mig med storm, må jeg lidt indrømme, for jeg havde ikke forventet noget lig det her. Jeg mangler simpelthen ord.
Noget jeg virkelig elsker ved denne bog, og den første, er at forfatteren benytter sig rigtig meget af navnebetydninger, hvilket altid har været noget, der har fascineret mig. Selvom mit eget navn er forholdsvis kedeligt i den sammenhæng.
Jeg vil klart anbefale denne bog, også selvom 1’eren måske ikke lige faldt helt i din smag, så giv den en chance alligevel. Jeg vil selv straks gå i gang med den sidste i serien, og så vende tilbage med en anmeldelse af afslutningen på denne, lige nu nervepirrende, serie.
Har du læst bogen? Hvad synes du om den? Giv din vurdering fra 1-5 stjerner, øverst i indlægget, og skriv en kommentar omkring hvad du synes er særligt godt, eller særligt dårligt ved bogen..
Skriv et svar