Anmeldelse

En virkelig smuk, dramatisk og gribende historie om den unge Olga Kochova der i 1945 var fodermester på det Tyske gods Rosenbluhm. Olga var født tæt på den Polske grænse. Hendes mor var som ung pige ansat på Godset.

Krigen lakker mod enden og Olga ved at russerne er på vej. Det er farligt at være kvinde når russerne kommer. Men en ung løjtnant, Wolf, er blevet sendt afsted for at redde grevinden på godset og ikke mindst nogle originale dokumenter skrevet af Goethe.

Wolfs overordnede kaptajn Halbert var bibliotekar i det civile og han ved at der på godset Rosenbluhm findes nogle manuskripter skrevet af Goethe i 1700-tallet. Kaptajn Halbert kan ikke bære tanken om, at disse skønne manuskripter skal falde i hænderne på Russerne der måske ikke forstår at værdsætte den smukke litteratur.

Halbert husker med gru tilbage på dengang nogle af bøgerne på biblioteket blev brændt. Citat fra ”Askedage”:

”Hvordan var det muligt i Land der dichter und denker? Fordi dårlige læsere hader bøger? Alle dårlige stavere. Alle de uhjulpne. Fordi bøger står uforskammet med ryggen til folket, og reolerne bliver en mur?”

2018 i Valby. Olgas oldebarn Louise har for nogle år siden fået en nettopose af sin oldefar Poul. Posens indhold har tilhørt Olga.

Louise er 32 år og oversygeplejerske og gift med Jesper. Louise beslutter sig for at rejse ned til godset Rosenbluhm. Hun vil følge Olgas fodspor og finde ud af hvad Olgas hemmelighed var. Samtidig har hun sine egne tanker omkring sit liv og den måde hun bruger sit liv på.

Turen bliver en tænkepause for Louise hvor hun kan få vendt tanken om hvad hun egentlig vil med sit eget liv.

Man følger skiftevis Olga flugt igennem Tyskland og Louises tur til det tyske gods.

En smuk og dramatisk spændingsroman

Man får et rigtig godt indblik i 2. verdenskrigs sidste dage i Tyskland. Mennesker flygter og der er ingen grænser for hvad man vil gøre for at redde sit eget liv. Samtidig findes der mennesker der ikke er bange for at hjælpe deres medmennesker og vise en medmenneskelighed ud over alle grænser.

Det er en fantastisk velskrevet historie fyldt med dramatik, dyb kærlighed og spænding fra første side. Jeg er meget begejstret og undrer mig.

Jeg undrer mig over at jeg aldrig før er stødt på forfatteren Claus Lembourn.

Lembourn har skrevet bøger siden 1967 så erfaringen er bestemt til stede. ”Askedage” er Claus Lembourns 9. udgivelse.

Han skriver fantastisk medrivende og man føler sig hensat til 1945 for straks efter at være til stede i 2018.

Der er ingen tvivl om, at efter jeg har læst ”Askedage” så er Claus Lembourn bestemt kommet på min liste over forfattere som jeg skal møde på Bogforum 2019.

Jeg jublede da jeg opdagede at han faktisk er med på Bogforum 2019 hvor han vil fortælle om bogen og forhåbentlig også fortælle lidt mere om sit forfatterskab.

”Askedage” er bestemt én af den slags bøger der bliver siddende i hjertekulen længe efter at man har læst sidste side, derfor får den også mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Find bogen her