• Anmelder teamet
  • Bliv anmelder
  • Til forfattere
  • Gratis bøger
  • Lydbøger og e-bøger
  • Artikler
  • Kontakt

Din Boganmelder

Boganmeldelser fra almindelige mennesker

Sti til denne side: Forside / Krimi & spænding / Dean Koontz – Det hviskende rum

Dean Koontz – Det hviskende rum

Anmeldelse af Heidi Holmetoft Hansen skrevet 13/07-2020

Baggrund:

Koontz er født d. 9. juli 1945 i Everett, Pennsylvania.
Barndommen var præget af fattigdom og en voldelig far, som blandt andet har været fængslet for mordforsøg på Koontz). Koontz søgte tilflugt i sin egen fantasi og fiktive universer, som han allerede i 9-års alderen begyndte at nedfælde på papir og sælge til sine kammerater.

Hans sidste år på Shippenburg Universitet bød på en førstepræmie i Atlantiv Monthly skrivekonkurrence og siden har han skrevet og udgivet et hav af bøger, både under sit eget navn, men også under pseudonymer.

Koontz har skrevet mere end 60 romaner og er især kendt for sine gysere og spændingsromaner. Hans bøger er oversat til 38 forskellige sprog og har solgt over 500 millioner bøger. 14 af hans titler har ligget nummer et på New York Times bestsellerliste.

Sidste nye er hans bogserie om Jane Hawk (The Silent Corner, The Whispering Room, The Crocked Staircase, The Forbidden Door, og The Night Window).
I alt er der udgivet 5 bøger på engelsk og indtil videre er to udgivet på dansk.

Det hviskende rum er anden bog i serien.

Dean Koontz - Det hviskende rum
Dean Koontz – Det hviskende rum

Resumé:

Det hviskende rum er fortsættelsen til Det stille hjørne.

Den tidligere FBI-agent Jane Hawk jagter stadig mændene bag hendes mands og mange andres uforklarlige selvmord. Nu er hun selv efterlyst og hendes efterforskning foregår i det skjulte, hvilket ikke er let i et teknologisk samfund, hvor selv det mindste elektroniske spor kan opsnappes.

Hun har opdaget, at en magtfuld elite ved navn Arkadiere står bag den nanoteknologi, som er blevet brugt til at hjernevaske selvmordsofrene og mange andre i samfundet. Menneskers frie vilje og hele demokratiet af truet af destruktive teknologi, som skal bane vejen for organisationens idealsamfund,

Vi møder også den elskelige lærerinde Cora Gundersen, som pludselig tager ikke bare sit eget liv, men også mange andres, i en nådesløs voldshandling.
Det efterfølgende fund af hendes dystre dagbog tegner et billede af en kvinde med svære psykiske problemer.
Jane er dog ikke sådan at narre.

Janes søgen efter svar bringer hende til det idylliske feriested Iron Furnace, hvor hun møder politimanden Luther Tillman.
Luther bliver hurtigt hendes nye medsammensvorne

Snart er deres liv på spil og deres familier i fare. Janes  lille søn holdes fortsat skjult hos gode venner og Luthers familie trues også af organisationen.

Vurdering:

Koontz har atter komponeret en hæsblæsende og actionfyldt roman. Tempoet er stadigvæk holdt højt og stiger stødt frem mod klimaks. De 600+ sider er hurtigt et overstået kapitel. Det er en sand page-turner, som hurtigt har ædt en dag i kalenderen.

Plottet er gennemtænkt og er med sin dystopiske fremtidsvision et skræmmende indblik i den teknologiske tidsalders lyksaligheder, som forbrugerne uden større overvejelser labber i sig uden stillingtagen til de mulige faldgruber. Før det er for sent.

Karaktererne er som altid autentiske og troværdige. De emmer alle af personlighed og især Jane er så velbalanceret beskrevet med lige dele sympati og hårdtslåenhed.

Dette næste nervepirrende  skridt på Janes spændende rejse mod det endelige opgør formår ikke helt at oppebære samme  intensitet som den første bog i serien og jeg ville egentligt helst tildele den 3 ½ stjerne. Da det ikke er muligt, lander jeg på 4 stjerner, idet jeg lader personkarakteristik og gennemført plot veje tungest i min vurdering.

Find bogen her

Bedømmelse af bog
recipe image
Anmelder
Heidi Holmetoft Hansen
Dato
2020-07-13
Titel på bog
Dean Koontz - Det hviskende rum
Antal stjerner ud af 5
41star1star1star1stargray

Kategori: Krimi & spænding

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find bøger og forfattere

Køb bøger her

Saxo
Bog & idé
Gucca
Plusbog
Wadskjær Forlag
Bog & Mystik

Emner, forfattere & titler

#krimipåhøjtplan 2. verdenskrig anden verdenskrig Aronsen Brændpunkt børn børnebog Danmark digte drama Egolibris Eksistensen engelsk erotik Eventyr Familie Fantasy filosofi For børn forelskelse følelser Gyldendal historie humor identitet Jul kogebog krimi kærlighed magi Mellemgaard mord Roman Romantik sex skønlitteratur Sorg spænding spændingsbog Thriller trilogi Turbine ungdom Ungdomsbog Venskab

Genrer

  • Biografier & memoirer (87)
  • Bøger på engelsk (42)
  • Børn & teenagere (277)
  • Computere & internet (14)
  • Digte (35)
  • Div (60)
  • Erhverv & personlig økonomi (4)
  • Erotik (17)
  • Fagbøger (83)
  • Fakta (37)
  • Filosofi (36)
  • Forfatter (9)
  • Håndarbejde (10)
  • Håndbøger (30)
  • Historie (36)
  • Humor (39)
  • Iværksætteri (11)
  • Kogebøger, mad & vin (15)
  • Krimi & spænding (271)
  • Kunst & underholdning (18)
  • Livsstil & hjem (25)
  • Marketing (7)
  • Noveller (17)
  • Opdragelse (8)
  • Politik & aktuelle begivenheder (13)
  • Profession & teknik (4)
  • Psykologi (27)
  • Rejser & eventyr (14)
  • Religion & åndelighed (26)
  • Romantik (61)
  • Samfund og historie (60)
  • Sci-fi & fantasy (96)
  • Skønlitteratur (337)
  • Sport & udendørsliv (4)
  • Sundhed, sind & krop (57)
  • Tegneserier & grafiske romaner (14)
  • Videnskab & natur (9)

Copyright © · Din Boganmelder