Man kan forklare sig i en utvetydig, skarp, stærk eller forblommet vending, og nogle af disse vendinger kræver, at man er hurtig i vendingen, mens andre går ind, selvom man er langsom i vendingen. Det hele kan imidlertid bruges i en snæver vending, og hvis man fortryder noget undervejs, så kan man altid foretage en U-vending, for så er man tilbage, hvor det hele begyndte. Om det var en egentlig kovending, der inspirerede til den Kopernikanske vending, er svært at afgøre. Ganske vist er det, at bestemmer man sig for en omvending, så er der ikke plads til indvendinger, og måske gavner afvænning heller ikke, men så kan man gribe til den humane vending, og det er netop, hvad de mange forfattere i bogen med den titel ønsker at give os indsigt i. ”Den humane vending” er en antologi, og det må siges med det samme, at det ikke er en hurtig eller letlæst bog, for det såkaldte lixtal er ganske højt og helt forudsætningsløs kan man ikke være, når man giver sig i kast med den.
Mennesket i fokus
Det er nogle gode tekster med dygtigt gennemarbejdede temaer, som man kan blive meget klogere af, hvis man tager sig tid og er grundig i sin læsning heraf. Det er tankevækkende budskaber om, at mennesket er kommet så meget i fokus i vort samfund, så forskningen af det humane eller mennesket ikke længere alene tilhører humanvidenskaberne. I stedet kræves det, at man inddrager flere videnskaber eller mobiliserer sig med tværfaglighed for at komme til bunds i det, der nogle gange synes bundløst, og det er mennesket og dets forhold til sig selv og sine omgivelser: ”Over en periode, der i hvert tilfælde strækker sig fra de franske og amerikanske revolutioner, har ”det humane” eller menneskelige forstået som træk af almenmenneskelighed, individualitet og subjektivitet imidlertid i stigende grad vundet bred social og idémæssig centralitet og betydning. I dag er det således tydeligt, at det menneskelige har fået en særlig overgribende betydning og placering.” (s. 11).
Bogen åbenbarer, at der både politisk og socialt er større opmærksomhed på mennesket som kulturvæsen, og tillige at idéen om mennesket som autentisk eller selvstændig så småt bliver en forudsætning for vores samfundsforståelse. Der er tre dimensioner at spore i den humane vending, og det er for det første, at mennesket har fået en ny betydning som afgørende faktor i verden, idet verden simpelthen vender sig imod det humane. For det andet viser der sig en ny vending af og i det humane, i den forstand at menneskene forstås som betydningsfulde for de globale omgivelser, men samtidig hermed er de også formede af og ansvarlige for de tilsvarende omgivelser. Endelig for det tredje vender mennesket sig også mod sig selv, fordi det føler sig tilskyndet til at undersøge, artikulere og redefinere sin egen rolle som producent og produkt af omverdenen. Den humane vending er defineret ved at være en ny og forandret relation imellem mennesket og dets omverden eller omgivelser, hvorfor det menneskelige i nutiden opstår på nye måder.
De mange mennesker
De forskellige kapitler byder på mange forskellige typer mennesker eksempelvis det kolossale mennesket og så et menneske, der bevæger sig lige på kanten, i takt med at der inddrages antropologiske, biologiske, kosmologiske og psykiatriske perspektiver. Der hvirvles, vendes og motiveres samtidig i forhold til eksempelvis værdiskabelse og ledelse. Robotter blander sig i de humanistiske tiltag, og til slut bliver der tid til en mindre revolution: ”Til begrebet om den grundlæggende vending lægger sig to umiddelbare og tilsyneladende ret selvfølgelige forestillinger om vendingens karakter, der er nært forbundne. Den første er en konception af vendingen som et markant erkendelsesmæssigt nybrud, der tillader at begrunde en ny videnskabelighed. Den anden er en fremstilling om vendingen som en radikal eller revolutionær omvæltning, der bevirker, at man lægger den hidtidige verden bag sig. Selvom begge forståelser ganske ofte føres i marken af fortalere for de forskellige vendinger, kommer de let til at stå i vejen for en mere dybtgående og adækvat forståelse af vendingerne.” (s. 403).
Forsiden er smukt illustreret også med mange mennesker, der via den humane vending genopstår som en diversitet af relevante vidensfelter. Ved studier af disse felter kan man få afgørende viden om, hvordan mennesket påvirkes af, forholder sig til og genskaber klodens forskellige sammenhænge. Det er væsentlig og værdifuld forskning der er gjort på det 3-årige forskningsprogram mellem flere danske universiteter, og det er ikke kedelig læsning, men lidt af gangen er det bedste råd, man kan give hertil.
Skriv et svar