”Jeg løber over heden. Mine skridt på jorden. Der er så stille, at det eneste, der høres, er mit åndedræt. Jeg må blive ved. Jeg må holde ud. Jeg kan dårligt nok få vejret, men alligevel bliver jeg ved med at løbe. Tågen er så tæt, at det næsten er som at være indhyllet i et tæppe. Mine børn. Jeg må blive ved med at løbe, selv om jeg ikke kan så meget som ét sekund mere.” Sådan indledes “Der er noget som ikke stemmer.”
I “Der er noget som ikke stemmer” møder vi Petra, der er gift med Anders. Sammen har de drengene Nisse og Sigge. Helt uventet, ønsker Anders efter 15 år at blive skilt og Petra bryder totalt sammen. Hun håber inderligt, at han blot har brug for en tænkepause. Men langsomt går sandheden op for hende.
Det er en bog om livet, når det slår en helt uventet kolbøtte – om kærligheden imellem to mennesker, der brister. Det er en bog og smerte, sorg, længsel, håb og om at tackle livet, når det viser sit værste ansigt frem.
Petra tager job som hyttevært helt ude i Sveriges ingenmandsland, hvor hendes eneste selskab, udover de sporadiske hotelgæster, er katten Kaptajn Snude. Hun bliver vist rundt af Einar, som hun skal afløse. Blot tre ugers tid, 20 dage, skal hun tilbringe i hytten, alligevel er hun, da helikopteren forsvinder ud i det blå, ikke helt så tryg ved situationen. Hun krydser dagen af i kalenderen, måske som en trøst, men for mig affødte det et mere nærliggende spørgsmål:
Hvordan mon hun klarer det?
“Der er noget som ikke stemmer” oplevede jeg som meget letlæst. En for mig, relativt kort historie på 172 sider. Sproget flyder rigtig fint med et drys af humor. Eksempelvis kalder Einar hende for Pernilla:
”Petra. Hva´? Jeg hedder Petra. Nå, nåja. Ja jeg hedder Einar(…).”
Petra retter ham flere gange, men det er som om, han på forhånd har besluttet sig for at, om det er Petra eller Pernilla, er ikke så væsentligt, så længe det begynder med P. Smilebåndet kom her på arbejde.
“Der er noget der ikke stemmer” er skrevet i 3-person, med Petra som fortælleren. Det synes jeg, fungerer godt. Den veksler imellem fortid og nutid; det giver en god helhed og forståelse af, hvad der er gået forud. Hvert kapitel er inddelt efter måneder eller dage, eksempelvis: juni, dag 3 m.v. Det giver et rigtig fint tidsindtryk.
Tingene ligger og ulmer et stykke tid og da de bryder ud, ændres alt.
Petra er forfatter og jobbet som hyttevært, giver hende rig lejlighed til at skrive på en ny bog, som hun dog har lidt startvanskeligheder med. Undervejs kommunikerer hun med de indlogerede gæster og selvom det på ingen måde er en krimi, fornemmede jeg alligevel et moment af spænding. Der er lidt mystik omkring søen Stalojeure, som hun strengt bliver beordret til at holde sig fra. Nu afslører jeg ikke, hvor nysgerrig Petra er, men min nysgerrighed rakte vist for os begge.
Hvad er det, der er sket ved den sø?
“Der er noget som ikke stemmer” er ikke en handlingsmættet historie, snarere en livsbekræftende bog om Petra, der er på rejse igennem tre livsfaser – benægte, indse og komme videre.
Jeg forsøgte at sætte mig ind i, hvad Petra gennemgår og ved hjælp af Petras tanker og følelser, fik jeg som læser, lov til at opleve både lykkestunderne og den svære tid. Det kan jeg meget godt lide; det gør det til en ikke helt igennem dyster historie. Alt er ikke sort og hvidt. Jeg var vidne til Petra og Anders, der går fra at elske hinanden til nærmest at blive som fremmede. Det rørte mig. Det er uden tvivl svært for dem alle, alligevel løb Petra med sejren, når det gjaldt min medfølelse. Eksemplet nedenfor er for mig et godt eksempel på dette:
“(…)Jeg når nogle meter op, hvor der ikke længere er noget at gribe fat i, så glider jeg ned på bunden igen (…)Og om og om igen siger jeg: Anders. Anders, søde Anders. Som om han ville høre mig. Som om han ville komme og redde mig(…)jeg ved jo godt, at han ikke ville komme (…)Han ville ikke foretage sig noget som helst.”
Martina Haag har vundet prisen for årets bog i 2016 på Göteborg Bogmessen.
Jeg har dog ikke givet bogen topkarakter, selvom jeg synes den er velskrevet med et godt emne og god opbygning. Jeg savner endnu mere dybde, at den kryber helt ind under huden på mig. Den formåede kun at ramme overfladen.
I og med det er en historie, der sagtens kunne ske i virkeligheden – skilsmisse oplever mange jo desværre, så var den for mig, meget aktuel og realistisk. Det er én af grundene til, at jeg vil anbefale bogen. Og fordi jeg oplevede den som tankevækkende. Den satte tingene i perspektiv og gjorde mig endnu mere bevidst om, at livet er et sammensurium af følelser, som rummer både glæde og smerte; vi skal ikke tage noget for givet, men sætte pris på kærligheden.
Skriv et svar