Det gode i dig er historien om Marion, der som en ”flugt” fra fortiden, er flyttet til en lille by i New Zealand. Hun holder sig meget isoleret. Tilfældigt møder hun en dag på stranden den lille dreng Ika. Hurtigt knyttes Marion til ham, men da hun opdager blå mærker på hans krop og vil konfrontere hans familie, udvikler tingene sig noget anderledes, end hun havde regnet med.

Marion er en midaldrende kvinde, der forsøger at lægge fortiden bag sig. En fortid, som i bagagen rummer et forlist ægteskab, en hovedkulds forelskelse og en traumatisk barndom. Gang på gang er hun på flugt fra sig selv og sine følelser. Et hus ved vandet, synes derfor at være som balsam for sjælen.
Jeg har ikke tidligere læst noget af Linda Olsson, så jeg var spændt på at stifte bekendtskab med hende i Det gode i dig. Hun topper bestsellerlisterne verden over; det betød dog ikke, at mine forventninger dermed var skyhøje. Men jeg kan godt afsløre: Lynende hurtigt var jeg solgt!
Ika er en stille dreng med autistiske træk. Alligevel åbner han langsomt op, men da Marion vil konfrontere Ikas familie om hans blå mærker, møder hun kun Ikas mormor. Hun er ikke en af de hyggelige én af slagsen, der bager småkager og er omsorgsfuld, snarere tværtimod. Dog laver Marion en ordning med mormoren om, at Ika kan være hos hende, men kun midlertidigt…
Det er en historie om at følge sit hjerte og kæmpe for det, der betyder noget.
Det gode i dig er skrevet virkelig godt synes jeg, uden at være piftet op med romantiske vendinger eller stor forudsigelighed. Jeg oplevede den som troværdig og seriøs i én og samme cocktail.
Den måde handlingen er bygget op på med Marion som fortælleren, fungerer super godt. Og de små hop i tid, hvor jeg fodres med flashback, synes jeg er fortræffelig! Som læser får jeg bid for bid, dramatiske historier at vide om Marion. Afgørende ting! Det tilfører historien dybde og spænding, en bedre forståelse af, hvem Marion er og hvordan hun gradvist forvandles. Følgende citat synes jeg i den forbindelse, er meget rammende:
”Pludselig havde jeg en fornemmelse af udsigt. Et perspektiv, som jeg tidligere havde manglet. For første gang i mit liv begyndte jeg at se mig selv i en vis sammenhæng. Og på en besynderlig måde følte jeg, at andre også så mig anderledes. (…)Det føltes, som om jeg altid havde levet i lukkede rum. Indtil nu havde der ikke været nogen udsigt – hverken indefra og ud eller udefra og ind. Men et eller andet syntes pludselig at være blevet revet op. (…).”
Venskabet imellem Marion og Ika, vil jeg karakterisere som et lidt atypisk venskab på grund af den store aldersforskel. Måske netop derfor, rørte det mig allermest ved historien, da det er som om, at alderen udviskes helt, til fordel for en gensidig sårbarhed, forståelse og samhørighed. Det bekræftede mig i, at kærligheden findes i alle afskygninger, hvor som helst og når som helst.
Det gode i dig er en historie om kærlighed, sorg, længsel, venskab og ensomhed. Marion har oplevet så meget smerte, at mit hjerte blødte med hende. Men Ika ændrer alt. Følgende citat beskriver det så poetisk:
”Det er, når overgangen sker, at erkendelsen skabes.”
I virkelighedens verden kan det vel næppe være mere sandt?
Linda Olsson har ikke opfundet den dybe tallerken, hvad angår emnet. Men hver historie, om det er på film eller i en bog, er for mig unik. For ganske nylig så jeg filmen “En du elsker” og selvom handlingen ikke er fuldstændig identisk, så har de det tilfælles, at der skabes et bånd imellem et barn og en voksen. Per automatik har mine tårer i disse historier altid frit spil. Måske fordi der er noget umiddelbart, sårbart og ægte over børn, som der ikke er hos voksne.
Det er en historie på lidt mere end 200 sider. Nu er det ingen hemmelighed, at det oftest er tykkere bøger, der finder vej til min bogreol. Dog er det ikke ensbetydende med, at bøger SKAL være tykke, hvis det meste er irrelevant fyld. Alligevel er jeg sikker på, det ville have klædt historien, med et lidt længere forløb. Jeg vil så gerne holdes på “pinebænken” lidt endnu (på den fede måde!).
Jeg kan varmt anbefale Det gode i dig. For mig var det en både livsbekræftende og rørende oplevelse. Så meget, at jeg indimellem fik et lille sug i maven. Det er en bog om at knytte venskab og bånd til et andet menneske, om at finde håb, glæde og lys i et liv, der så længe har været slukket.





Skriv et svar