Man kan komme godt i vej, gå hele vejen, tage den slagne vej, komme på vildveje eller afveje, og hvis man er heldig finder man undertiden nogle udveje. Under alle omstændigheder kan man skrive en ”road bog”, der er en bogform, hvor vejen bliver symbolsk for livet og hjælper en på vej til at finde sig selv, fordi man går sin egne veje. Tore Grønne skriver om landskaber, kultur og personligheder i USA, så man helst ikke lægger bogen fra sig, før man er færdig, og når man er det, ville man allerhelst læse den en gang til. Billedmaterialet er enestående, og man får en fornemmelse af selv at have været med på rejsen, fordi det er de små detaljer og de store perspektiver der indfanges i de mange billeder, som bogen indeholder.
Tore Grønne er journalist og forfatter, men mest af alt er han cyklist, og han har cyklet så meget rundt i verden, at han har beretninger fra snart sagt hver en flække på kloden, der få en til at standse op og lytte med, når han deler ud af sin viden. Han ser, lytter og indsnuser de mange indtryk, som han møder undervejs på sine rejser, og de kommer til udtryk i dybe, seriøse og eksistentielle beskrivelser, så man erfarer, at det aldrig er overfladiske road-eventyr, men altid den dybdeborende journalistisk, han mestrer. Der er en knallertbande i San Fransisco, som består af de mest menneskelige banditter, man har hørt om, og som udviser stor gæstfrihed overfor forfatteren, samt lukker ham ind i den knallertbrusende og til tider berusende verden. Som medlem af banden kan man mødes, spise og snakke og pludselig finde på en skør idé, som alle straks er med på, som eksempelvis at køre til lufthavnen på knallert. Ikke alle når ud og afsted, for et eller andet går altid galt, men alle er udstyret med svensknøgler, der skruer, drejer og reparerer de skader, der opstår undervejs, og det hele virker meget sammenføjet og som et stort svensknøglesammenskruet fællesskab.
Der bliver tid til et spændende ophold på en ranch i Arizona, hvor nærmeste selskab er de vilde og til tider også meget giftige dyr, men det gav en ro og intensitet for forfatteren og hans familie, som de ganske vist ikke ville gøre permanent, for andre veje lokkede. Der var en ørken, som er fuld af fatamorganaer og spøgelser, hvis man ikke husker vandrationen og får det rigtige kort med: ”Det sker, at folk forsvinder i den her del af Utah. Folk, der undervurderer, hvor ekstrem ørkenen er, og hvor farlig den kan være, hvis man ikke er forberedt på den. Folk, der er uheldige. Folk, der er vanvittige. ” (79). Det kan endda gå så galt i ørkenen, skriver Grønne, at man forsvinder helt sporløst: ”Der var gået fire måneder siden Ruess vuggede ud i ørkenen med sine to muldyr, og hans forældre fik organiseret en eftersøgningsgruppe, der drog ud for at finde deres søn. Det eneste, de fandt, var hans to muldyr, der tilfredse græssede i Davis Gulch. Tæt ved opdagede de en inskription i klippen. Her stod: Nemo 1934”. (80). Det kan føjes til, at Nemo betyder ingen på latin, og at ingen siden har opklaret mysteriet om, hvor vandreren Everett Ruess blev af, men cyklisten Grønne fortsatte ud af ørkenen på jagten efter flere mysterier og mystiske personligheder.
Tore Grønne ønskede at skrive en bog om USA, der rummede andet end de klicheer, som man oftest hører om USA’s befolkning, og det lykkedes ham med stor dygtighed og grundighed at komme bag diverse facader og under mangen en hud i sine skildringer af sære, sjove og særlige personer, der i deres mangfoldighed udgør det, der aldrig kan forenkles eller stereotypificeres. De usædvanlige personportrætter indsættes i den større historiske, politiske og kulturelle kontekst, der altid er underliggende ethvert menneskes historie. Der bliver plads til banditter, nybyggere, præster og den lille kernefamilie, som forfatteren så småt udvikler og udvikles i samtidig med sine eventyrlige cykelture gennem de vidtstrakte landskaber og mange delstater i USA. Det kommer næppe bag på nogen, at jeg vil anbefale alle uanset alder og forudsætninger straks at låne eller købe bogen, fordi den giver eksistentielle og psykologiske indsigter tillige med de saglige og faglige pointer.
Lise Søelund, idéhistoriker og forfatter
Skriv et svar