Man kan tage til drukfest eller drukgilde og have det vældig fornøjeligt, og man taler ligefrem om en drukkultur, når man kommer på gymnasiet og universitetet. Nogen nøjes med en druktur, og så er de tilbage igen i hverdagen, og man behøver ikke at være nogen drukmås, fordi man en sjælden gang drukner sine sorger i nogle fadøl, men der er en hårfin grænse mellem at være en drukkenbolt, komme ud i drukkenskab, være fordrukken og så blot gå på druk i fredagsbaren eller nyde en fyraftensbajer. Det er lige den grænse, som vi er vidne til i bogen af Inge Brændstrup, og hun får med sin fine titel ”DRUKnet” formidlet, at man snart kan synke til bunds, komme ud på det dybe vand og have svært ved at komme op til overfladen igen, når man ikke erkender den hårfinhed, for så er man på det nærmeste kommet ud i druk såvel som druknet i noget uoverskueligt. Det er den grænse eller mangel på samme, at vi hører om i bogen, der er en blanding af fiktion og virkelighed, og hvor forfatterens egne erfaringer bliver medinddraget.
Vi hører mest om Ea, men også om andre personer, som hun stifter bekendtskab med i sit behandlingsforløb, og man kan slet ikke undgå at få gåsehud og føle med de stakkels mennesker, der bliver omtåget og indfanget i alkoholens tåge, der snart kun efterlader tanker om, hvor man får sin næste genstand, hvilket endvidere kan lægge en mat tåge over de pårørende til alkoholikeren: ”Hun stirrede som hypnotiseret på flasken og undgik at få øjenkontakt med Thor, men han fangede hendes blik og så hende direkte i øjnene. Ea så, hvordan udtrykket i hans ellers så rare øjne havde ændret sig. En mat grå tåge havde lagt sig over dem, og de virkede fremmede og udtryksløse. Det var ikke første gang, Thor blev skuffet over brudte aftaler og løgne, og det var ikke første gang, at Ea så et nederlag i øjnene og lovede sig selv og Thor: ”Aldrig, aldrig mere!” (s. 11)
Aftaler, løfter og familieidyl bliver konstant brudt, og det viser sig snart, at man ved egen hjælp ikke kan bekæmpe et alkoholmisbrug, hvor hele ens sjæl er deponeret i en flaske. Det er imidlertid heller ikke nok med en lægeaftale, antabus og gode intentioner, for man har brug for megen støtte og tilsyneladende også nogen, der har været i samme båd efter næsten at være druknet, før redningsbåden blev sat i vandet. Åbenbart er der også forskellige personlige karakteristika, der fostrer alkoholisme, hvilket kan være en perfektionist, der aldrig helt kan gøre tingene godt nok, og så slapper man bedst af med et glas. Hovedpersonen i bogen er sådan en, der har styr på nullermænd, gardiner og blomster i vase, og hun bliver gennemgående rost for den orden og det perfekte hjem, som hun altid kan fremvise. Der er imidlertid en bagside, for ingen er perfekt, og derfor må der lidt opstrammere til eller noget styrkende i ny og næ, og sådan går det gradvist ud i noget, der mere er tegn på svaghed end styrke. Ea må videre til nye behandlingsmetoder, men tilbagefaldet lurer altid lige om hjørnet.
Man bliver meget klogere på den sygdom, som aldrig kan helbredes, men dog bekæmpes ved gode samtaler, varme fællesskaber og tålmodige behandlere, samt ikke mindst hjælpsomme pårørende: ”Den underlige sygdom, alkoholisme, er svær at forstå for de ramte, men også de rådvilde pårørende står med deres frustrationer og afmagt. I de fleste tilfælde vil de hellere end gerne hjælpe, men hvad kan de gøre, når de den ene gang efter den anden bliver mødt med bortforklaringer, tårer, undskyldninger, løfter om bod og bedring og alligevel støder på en mur af løgne og utroværdighed? Ét af sygdommens vigtige symptomer er kontroltabet, men også manipulation og benægtelse er en del af hverdagen, og den pårørende reagerer som regel med: mistænksomhed og mistillid.” (s. 138)
Bogen kan varmt anbefales, og man kan læse den uanset, om man ønsker at forstå sig selv i et tilsvarende problem, eller hvad der sker for nogle, som man har tæt på med samme problemer, for under alle omstændigheder får man mere indsigt i et problem, som mange kæmper med. Stjerneregnen er stor, idet fem stykker regner ned fra himlen, og hvis de ikke lige drukner inden, så skal de understrege bogens store kvalitet.
Skriv et svar