I en tid, hvor miljø er i fokus, er Ellinors bog omkring miljøvenlig rengøring super interessant og ikke mindst vigtig!
Hvis du ikke allerede følger “Ekotipset” på instagram, så er det med at få det gjort. Bogen, som jeg her anmelder, er nemlig en udvidelse af denne instagram profil. Ellinor er en nysgerrig person, som elsker at eksperimentere. Og netop denne nysgerrighed, kommer os andre til gode her i bogen.
I bogen bliver din indre husmor vækket, og du får verdens bedste tips og tricks til hvordan du klarer hverdagens udfordringer, på en miljøvenlig måde. Det helt fede ved bogen er, at du ofte allerede har alle ingredienserne i hjemme. Du skal altså ikke ud og investere i en hel masse remedier, som du ikke får brug for senere igen. Har du bagepulver, citron og varm vand i hanen, så er du allerede ret langt i processen. Det er dog ikke kun rengøring du kan blive klogere på, men også organisering. Altså tips og ideer til, hvordan du bedst udnytter den plads du har (eller ikke har) derhjemme.
Vi kender nok alle sammen “køleskabs mareridtet“.
Det der med, at man altid skal bruge det der står inderst, at man må smide en masse madvare ud fordi det “er blevet væk” eller at der simpelthen bare ikke er plads til resterne fra aftensmaden, fordi køleskabet er fyldt med alt mulig skrammel.
Den udfordring kan du også få hjælp til at fikse. Gode ideer til, hvordan du organiserer på en måde som både du og ungerne kan finde rundt i. Derfor kan du altså med få ændringer også sparre penge! – ja tak!
Bogen her taler lige til mit hjerte! Jeg elsker at gøre rent, og jeg elsker at få gode tips til nye måder at gøre det på.
Vi ved jo godt, at det oftest er de gode gamle husmorråd, som virker og ikke de nye smarte midler som koster en bondegård.
Fun fact: Vidste du, at du kan bruge gurkemeje til at blege dine tænder…
Det gjorde jeg ihvertfald ikke.
Skriv et svar