Uddrag fra bog: I knew if I looked behind, I’d see a trail of footprints, mine and his, side by side; I knew if I looked back I’d see the rain falling into the lake water in a thousand thousand places, the lake connected to the sky by strips of water, everything was water, and it seemed ridiculous now, the idea of my life not mattering, the idea that I was nothing.
Mens jeg strejfede omkring på Hovedbiblioteket, støtte jeg på en sær guldmine i form af lige godt 261 sider. Det var ikke fordi jeg søgte aktivt efter nyt læsestof, men noget ved Ostrovski ”Away We Go” fik mig til at lægge mærke til den. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde.
”Away We Go” er en enestående roman om Noah Falls: En homoseksuel, deprimeret teenager med en massiv mængde frustrationer som er spærret inde på Westing; en skole hvor ingen lever til dimission. Ham og hans skolekammerater er nemlig ofre for en ny virus ved navn Peter Pan Virus som næsten er det samme som en dødsdom. Og for at det ikke skal være nok er der fare for, at en asteroide ved navn Atep rammer Jorden d. 26 september.
Konfronteret med muligheden for verdens undergang, og uundgåelighede ved hans egen, er op til Noah og hans venner at finde ud af, præcis hvordan de vil bruge deres sidste tid i live.
Bogen er sært medrivende fordi Ostrovski formår, at ramme præcis de følelser som alle unge går og kæmper med. For at det ikke skal være nok, kan man ikke undgå at forelske sig i hovedpersonen der med sin sarkasme, øretæveindbydende spydigheder og absolutte empati for alle sine medmennesker formår, at finde livskraft frem helt nede ved eksistensens nulpunkter.
Bogen er til alle dem der nyder lidt irrationalitet, sætter spørgsmålstegn ved meningen med livet, elsker imponerende skrevne sætninger, og trænger til en roman de ikke kan lægge fra sig. Holden Caulfield ville være stolt af den.
Skriv et svar