Emma Hamberg har skrevet en helt fantastisk roman.
i starten af bogen, tænkte jeg at det ville blive lidt ala det lille hus på prærien.
MEN karakterende er så levende og har så meget liv og sjæl, at man ikke kan undgå at holde af dem.
resume.
Bogen foregår i Rosengädda, hvor alle hovedpersonerne bor. Det er en lille by, hvor alle kender hinanden, og hvor alle relationer, og forhold er kringlet meget sammen.
bogen handler mest om Tessan, som har en lille restaurant i en gammel stations bygning, men som er midlertidig lukket pga vandskade, så hun laver nu mad til alle byens borger, i børnehaven.
Tessan og Farbod, er vildt forelskede.
Tessan har en datter Marta, men en fyr der bliver kaldt Lebbe, som også har tvillinge drenge med Tessan´s veninde Camilla. Tessan er også kæreste med Farbod, som er byens læge, som alle betragter som et mirakel, og han knokler lidt for meget i sit lægehus.
Camilla og Lebbe går fra hinanden, hvorefter Lebbe flytter ind til Tessan og Farbod. Samme dag, får Tessans bror knust sit hjerte, og flytter også ind.
I den gamle stationsbygning, bor der pludselig mange mennesker, OG en ged! hvor de alle tager sig af hinanden, og prøver at samle deres knuste hjerter.
Bror og lebbe beslutter sig for at hjælpe hinanden, med at blive en bedre udgave af sig selv.
Der skal holdes en kæmpe byfest, hvor alle må hjælpe til, for Tessan har været udenbys i mange aftner, for at finde ud af om mesterkokken Roland, er hendes far.
En sindsygt varm fortælling, som både har fået mig til at grine (den ged der! jeg kan stadig få en smil på læben, over at tænke på Lebbe, bror og geden Bella i sengen, der ser Steven Seagal film). og som minder en lidt om hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden, være der for hinanden og huske på at nogen du ikk ville kunne have set dig selv blive venner med for noget tid siden, kunne blive din bedste ven imorgen.
Skriv et svar