Warszawa under anden verdenskrig. En svær tid, især for jøderne. Tyskerne opretter den jødiske ghetto midt i byen. Alle jøder bliver stuvet sammen på et lille afspærret område midt i byen.
29-årige Irena arbejder ved socialforvaltningen. Hun er ikke jøde, men det er mange af hendes venner. Hun kan ikke bare lade tingene stå til og se familier dø. Hun smugler simpelthen børn ud af ghettoen og får dem gemt ved ikke-jødiske familier udenfor. Som hun har hørt, så må denne forfærdelige historie ikke dø. Der skal være vidner, som kan fortælle historien videre til omverden.
Til sidst får hun også smuglet voksne ud af ghettoen, inden den for alvor bliver lukket ned på en brutal måde.
Min mening
Det er en skræmmende og vigtig historie. Det er, som bogen selv siger, en historie som ikke må blive glemt eller gentaget, for den sags skyld.
Bogen er skrevet så gribende at jeg tog mig selv i at tørre en tåre væk flere gange. Godt for hele verden at der findes mennesker som Irena, som turde tage kampen op mod tyskerne. Og heldigvis var der masser af mennesker som hende.
Det er en forfærdelig historie, men jeg kan godt lide at den bliver fortalt. Irena er sej og gjorde et stort stykke arbejde. Hun udsatte sig selv og flere for livsfare flere gange, men det var nødvendigt.
Bogen er skrevet i en meget respektabel tone samtidig med at den har fanget essensen i tiden. Det var ikke en nem tid for nogen. Som læser, fik man virkelig fornemmelsen af hvad der skete i den tid og hvor meget det påvirker folk. Der kan ikke skrives nok bøger om folk som Irena og hendes netværk, som gjorde hvad de kunne, uselvisk, for at hjælpe en masse mennesker, som uskyldigt blev sat i en svær situation.
Læs den, det er et stykke verdenshistorie, som ikke må glemmes.
Skriv et svar