Måske er håbet større end virkeligheden.
Sådan hedder bogen skrevet af Finn Wiedemann. En bog hvis titel siger mere end man lige tror
Bogen handler om Niels, en 60 årig succesfuld universitets professor. Som pludselig bestemmer sig for at sige sit job op og forlade sin kone. Niels vender tilbage til byen, hvor han er vokset op og flytter ind i sine afdøde forældres hus. Som han begynder at sætte i stand. Hvor han genoplever 70erne og det venskab han havde med Rune. Og lige med de 70 ér kender jeg ikke til, så det var ret interessant at læse lidt om det. Hvor jeg blev revet med i hver kapitel hvor Finn havde en sang tekst flettet ind. På et tidspunkt forsvinder de sang tekster hvorfor forstår jeg ikke, de giver kapitlet et frisk boost. For hen af vejen er bogen tung læsning, men samtidig også velskrevet.
For mit vedkommende.
Er det svært at kan genkende noget af det da jeg ikke er på samme niveau og ikke har alderen til at forstå 70erne. Det er altid svært at sætte sig ind i de forskellige år. De forskellige år siger noget forskelligt. Titlen kan sige noget forskelligt hvis man spørg et andet menneske, men vil sige Finn har ramt rigtig med titlen på bogen. Den fangede mig da jeg skulle læse den.
Stroferne øverst i kapitlerne har jeg hørt før, og sunget med på før. Hvilket fik mig til at tænke tilbage på min skolegang i musik hvor vi sang: Det var Inga, katinka og smukke Charlie. For selvom man er næsten 30 kan man sagtens følge 70érne selvom man ikke har været der.
Og næste store spørgsmål er? Hvad skete der egentlig, dengang, og hvorfor er han nødt til at forlade konen og sit job? Hvis du spørger Mig. Vil jeg sige du skal læse bogen, for vil ikke afsløre den. Folk skal have lov til at læse den og have en mening om den. Så Finn Wiedemann du får 3 stjerner fra mig.
Skriv et svar