Dobbeltgængeren er en novelle skrevet af den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij. Heri fortælles den tragiske, men komiske fortælling om den høflige og veletablerede titulær byrådsmedlem Yakov Petrowitsch Golyadkin. Hans problemer begynder, når hans dobbeltgænger indtræder i hans liv og begynder at tage over. Golyadkin henvender sig til sine kolleger for at bede om hjælp, men uanset hvem han taler til føler han sig omringet af fjender.
Novellen starter med, at Golyadkin vågner på det sædvanlige tidspunkt, 08:00. Han tæller sine 750 rubler i sin notesbog før han tjekker op på sin tjener, Petrushka.
Petrushka taler til nogle kolleger lakajer og Golyadkin beordrer ham at komme tilbage ind i lejligheden for at lave morgenmad. Efter morgenmaden klatrer Golyadkin ind i en vogn, der har ventet på ham og fortæller derefter chaufføren til at stoppe ved sin læges hus.
Lægen fortæller Golyadkin, at han har brug for at komme ud og nyde sit liv og sig selv, så begynder Golyadkin at græde mens han fortæller lægen, hvor mange af hans fjender han ser på sine gåture. Lægen lytter med tålmodighed, så Golyadkin føler behov for at undskylde for sin opførsel, inden de bevæger sig videre. Da han kravler tilbage i vognen, ser han lægen kigge intenst på ham fra vinduet.
Senere samme aften tager Golyadkin til en fødselsdagsfest arrangeret af hans velgørers datter, Klara. Han bliver nægtet at træde inden døre, men formår alligevel at komme ind i huset gennem bagdøren og skjuler sig derefter i et skab. Efter megen ubeslutsomhed, kommer han ud af rummet og går ind i dagligstuen, hvor han nærmer sig Klara og hans chef Andrey Filoppovitch. Golyadkins nervøse og afbrudte tale forstyrrer dem begge og til sidst ankommer to tjenere for at eskortere ham ud af døren. Da Golyadkin når udenfor, løber han videre ud i natten.
Golyadkin stopper ikke før han når til en kanal. Her ser han en mand nærme ham, der, fra hans tøj til hans fysiske fremtoning, ser ud til at være hans dobbeltgænger. Golyadkin kalder på ham, men da manden nærmer sig, beslutter han, at han ikke ønsker at tale med ham, og kører videre tilbage mod hans hus. Inde i bygningen, ser han sin dobbeltgænger i sin lejlighed.
På arbejdet kommer Golyadkins dobbeltgænger ind på kontoret. Golyadkin forstår ikke, hvorfor der endnu ikke har været nogen, der har stillet spørgsmålstegn ved deres lighed og beder derfor sin kollega Anton Antonovitch om at fortælle ham om der er ligheder mellem dem. Antonvitch fortæller ham, at der er ligheder, men det er ikke noget at bekymre sig om, og at det sker hele tiden.
I en alder af 25 har Dostojevskij skrevet en historie om en person, som var psykisk syg. En spændende novelle på 186 sider, der giver et skarpt indblik i, hvordan en almindelig hverdag var for en person med sindsforstyrrelse på et tidspunkt, som man må gå ud fra, at Dostojevskij selv levede i, som altså var i midt 1800-tallet.
Skriv et svar