Natarbejde handler om Nicklas, der dropper ud af universitetet og har svært ved at finde retning og mening med livet. Han arbejder i korte periode om natten på forskellige fabrikker, men holder ikke længe nogen af stederne. I stedet drikker han mere og mere, og snart ender han i et gedigent misbrug. Nedturen fortsætter, og han flytter hjem til forældrene, der ikke aner, hvordan de skal hjælpe ham. Inden længe indlægges han på en psykiatrisk afdeling.
I starten af bogen kunne jeg føle Nicklas’ håbløshed, og hvert et skridt han tog ned af deroutens sliske forekom naturligt og uundgåeligt. Der var meget kort fra normaliteten til opløsningen, og selvom det for mig gik en kende for hurtigt, ser jeg netop dette, som en af bogens pointer. At vi alle indeholder kimen til at miste overblikket i vores liv, og at det kan gå hurtigt.
Bogen er skrevet ud fra Nicklas’ perspektiv, og mens han er indlagt, bliver hans tanker mere og mere abstrakte. I starten kunne jeg godt følge med i hans forestillinger, men så blev det for abstrakt for mig. Jeg er sikker på, at der er en masse symbolik og mening i Nicklas’ tanker, men desværre gik det meste over mit hoved, og jeg var ikke i stand til at følge hans mentale udvikling. Bogen ender brat, og jeg sad tilbage med en følelse af uforløsthed, som jeg tænker, er en helt bevidst måde at vise, at livets udfordringer ikke har en endegyldig forløsning.
Natarbejde er en kort bog på lige over 100 sider, og jeg læste den på lidt over en time. Selvom jeg manglede lidt dybde, er der noget dragende i det univers, der findes i bogen, og det uforløste gør, at jeg sidder og skæver til den. Tænker over den. Tager den op fra sofabordet og bladrer i den igen. Den irriterer mig på en god måde.
Skriv et svar