Bogen kort fortalt:
Viljestærke Alexia Tarabotti holder sjældent hendes mund lukket, og når hun gør er det ud af stædighed. På mange måder passer hun ikke ind i det victorianske england, hvor hun har travlt med at mase sig ind i BRU, Bureau til Registrering af Overnaturlige.
Alexia er sjælløs, den eneste i England, og da hun ved uheld dræber en vampyr ved et bal, er hendes nysgerrighed for alvor vækket.
Samlet bedømmelse: 9/10
Sprog: 9/10
Handling: 10/10
Underholdningsværdi: 8/10
Anmeldelse:
Den nye dampteknologi imponerer hele Victoriatidens England, inkluderet Alexia Tarabotti. Alexia er halvt italiensk, rapkæftet, stædig og intelligent, hvilket tilsammen viser at hun ikke passer ind i overklassen hvor hun egentlig hører til på grund af hendes familie.
Til et bal søger hun skjul i et bibliotek, hvor en vampyr går til angreb på hende – til vampyrens ærgelse er Alexia dog sjælløs. En sjælløs kendes også som en fornaturlig, hvilket er det stik modsatte af en overnaturlig. En overnaturlig har for meget sjæl, og ved at røre en sjælløs bliver de i sekundet mennesker.
Det er noget alle overnaturlige ved, så da vampyren ikke ved det og Alexia ved et uheld dræber ham, er hendes nysgerrighed vækket. Hun forsøger at presse informationer ud af Lord Maccon der arbejder for BRU. Hurtigt bliver Alexia hvirvlet ind i en verden med uregistrerede vampyrer, døde varulve og ender selv i livsfare.
Forfatteren Gail Carriger forstår at udtrykke sig på en humoristisk måde, hvilket tydeligt kommer til udtryk i denne bog. Jeg satte mig til at læse den, og stoppede ikke før to timer efter – den er simpelthen ikke til at lægge fra sig. Humor, spænding, kærlighed, denne bog har virkelig alt hjertet kunne begære.
At åbne denne bog op, er som at åbne en anden verden op. Gail Carriger formår at beskrive hans selskabte univers på en måde, der gør den levende. At læse er en oplevelse, og med en bog så velskrevet som denne, er den absolut positiv.
En ting omkring denne bog jeg især er vild med, er nuancerne. Du er ikke enten god eller ond, sort eller hvid, men istedet er karakterene nuancerede.
Desværre synes jeg der er for få personer med; Karakterene der er af betydning er i stort mindretal, og kun de få udvalgte bliver beskrevet.
Skriv et svar