Geeti Amiri er en pige fra Afghanistan, i bogen fortæller hun om sit og sin families liv som begyndte i Afghanistan, sidenhen nogle år som flygtninge i Indien og derefter i Danmark.
Begge hendes forælder er enkefolk da de bliver gift med hinanden, begge to har børn fra det tidligere ægteskab. Morens børn bliver afleveret til mormoren fordi faren synes ikke så meget om dem. Moderen flytter ind hos faren og hans børn. Børnene behandler moren som en hushjælp. Moren og faren får 5 børn sammen, hvor Geeti er den yngste.
I begyndelsen er fortællingen meget baseret på, hendes kærlighed til sin far. I hendes fortælling bliver moren gjort til syndebukken i begyndelsen, hvor hun mener at moren ikke gør noget for at hjælpe hende til at have et normalt dansk liv.
Hendes far dør da hun er 13 år, og da bliver hendes kriminelle storebror familiens overhoved, Geeti begynder at få bank hver dag af storebroderen mens moderen bare sidder og ser på, uden at kunne foretage sig noget.
Geeti flygter fra hjemmet på Amager til et hjem for unge indvandrerpiger. Hun mener ikke at dette hjem gør hende noget godt, og hun får hjælp til at flytte ind i sin egen lejlighed som ligger på Nørrebro. Geeti er kun 16 år på dette tidspunkt og skal klare sig selv. Hun begynder at reflektere over sit liv, og begynder at se moren på en anden måde, hun begynder også at se at faderen måske ikke var så fantastisk alligevel, men at måske det var moren som trak det store læs.
Bogen er ikke særlig godt skrevet, forfatteren hopper rundt i fortællingen, og den er meget naivt skrevet. Alligevel er det en bog du ikke helt kan lægge fra dig.
Skriv et svar