Rød Cyklus 2.0 er en samling fortællinger, som tilsammen danner et verdensbillede, der er en del anderledes end den virkelighed, vi kender til. Den første fortælling gengiver Adam og Evas fordrivelse fra Edens Have, men det er ikke den historie, vi har hørt fra Biblen. Spørgsmålet om skyld og relationen mellem mænd og kvinder bliver her defineret på en ny og interessant måde.
De efterfølgende historier er meget varierende i både længde og indhold. I dem alle skildres stærke kvinder, der på den ene eller den anden måde sætter sig selv fri i relation til de mænd, der findes i deres liv. Kvinderne befinder sig i forskellige lande og forskellige tider, men fælles for dem alle er, at de ikke viger tilbage fra at handle.
Nogle af fortællingerne er meget ligetil og tilgængelige, mens andre er mere obskure i både handling og hensigt. Den fortælling, der undrer mig mest, er ”…badevandet i muddergrøften…” hvor en mand finder en kvindes barn i vejgrøften og vil levere det tilbage til moderen. Kvindens reaktion (som jeg ikke vil røbe her) er for mig uforståelig. Den fortælling, som jeg bedst kunne lide, var heldigvis også den længste. Den hedder ”Lige børn… ” og her er scenen, at en gammel fortællerske underholder med historier ved et busstoppested. Vi hører både den gamles historier og får indblik i tankerne hos en af de kvinder, der lytter til den gamles snak. I denne historie væves fortid og nutid ind i hinanden på en interessant og nyskabende måde.
Sammenhængen mellem de forskellige fortællinger er ikke helt tydelig for mig, og derfor er jeg lidt usikker på, hvordan det samlede verdensbillede, som historierne skulle danne, ser ud. Forklaringen på dette ligger muligvis i, at en del referencer og hentydninger sandsynligvis er gået tabt for mig. Rød Cyklus 2.0 er en interessant samling, og man skal have tænkehatten på, når man læser den.
Skriv et svar