Gorm Harste giver en god og komprimeret introduktion til Habermas’ univers. Hvis samfundstænkning i 20. århundrede interesserer dig, og du gerne vil have en forholdsvis kort og dybdegående analyse af og introduktion til en af det 20. århundredes helt store sociologer, så er denne bog måske noget for dig. Forfatteren skriver, at drivkraften bag Habermas’ arbejde er at komme fri af kommunikationens magt og skabe en forståelse for mulighederne og betingelserne for en ligeværdig samtale. Dette når sit højdepunkt i hovedværket af 1981 ”Teori om den kommunikative handlen, hvor Habermas skriver om den magtfri samtale, hvor det bedste argument er afgørende i stedet for andre magtforhold.
Retorikkens betydning
Bogen er primært en fremadskridende analyse af Habermas’ forfatterskab og hans betydning.
En af de første hovedpointer handler om retorik, og hvad den kan gøre ved kommunikationen. Ved retorik kommer kommunikation til at handle om overtalelse frem for gensidig forståelse. Habermas voksede op i et nazistisk Tyskland, hvori han dannede sine erfaringer bl.a. som medlem af Hitlerjugend. Man kan sige, at han er en af dem, der er gammel nok til at have erfaret nazismens indoktrinering, men var for ung til at have et ansvar derfor. Endvidere, at en vigtig del af Habermas’ projekt er at gøre op med Nazismen og dens retorik.
Habermas’ filosofiske tradition
Harste skriver, at Habermas er ihærdig med at bygge bro fra filosofien og sociologien i Tyskland til de anglosaksiske forskningsmiljøer og fransk filosofi. Desuden ser han sig selv, som arvtager til den såkaldte Frankfurterskoles kritiske teori. Endvidere videreudvikler han temaer fra den sene oplysningstid bl.a. Immanuel Kants (1724-1804) epokegørende kritik af fornuften.
Systemers kolonisering af livsverdenen
I den moderne verden er der i samfundet udviklet systemer, der drives af penge og magt. Ved siden af findes der en såkaldt livsverden, hvor hver enkelt menneske er enestående og mål i sig selv. Livsverdenen anvender forståelsesorienteret kommunikation. Ifølge Habermas kan systemerne ofte koloniserer livsverdenen i det moderne samfund vha. strategisk kommunikation. En handling er strategisk, ifølge Habermas, hvis individet handler resultatorienteret med egen vinding for øje og udnytter modpartens rationalitet.
Opgør med Marx
Harste kommer endvidere ind på, at Habermas mener, at videnskab, viden, kommunikation og interaktion mellem mennesker bliver meget vigtige funktionskræfter i det senkapitalistiske samfund, i modsætning til marxismen der lagde vægt på arbejde og kapital. Marxismen har det problem, at den fokuserer på en klasseproblematik og et bestemt samfundssystem. Dermed har marxismen ikke et universelt grundlag som Habermas’ forståelsesorienterede etik.
Habermas’ videnskabelige projekt
Habermas’ grundlæggende problematik bliver ifølge Harste: hvordan kan vi leve sammen på en måde, hvor selvstændighed og afhængighed indgår i et befriende forhold? Habermas mener, at Nazismen opløste værdierne i samfundet. Derfor mener han, at moralske værdier skal gennemtænkes igen, og han påpeger en 3. rationalitet. De klassiske tyske sociologer så moderniteten som inddelt groft mellem 2 rationaliteter. Den 3. rationalitet kalder Habermas for kommunikativ rationalitet.
Harste kommer ind på, at Habermas vil udvikle en teori om, hvad sproglig kommunikation er, hvis den forstås som fornuftig og argumenterende samtale. Han kalder denne teori for formalpragmatikken. Habermas vil væk fra såkaldt bevidshedsfilosofi, der gør os til ensomt handlende subjekter. I stedet vil han skifte til kommunikationsteori. Habermas arbejder sig frem til, at forståelsesorienteret samtale kan inddeles i tre former for rationelt begrundet gyldighed nemlig de såkaldte gyldighedskrav: sandhed, moralsk rigtighed og sandfærdighed (oprigtighed).
Forståelsesorienteret etik
Habermas kunne efter udviklingen af formalpragmatikken og teorien om kommunikativ rationalitet omdanne Immanuel Kants såkaldte ”praktiske rationalitet”, skriver Harste. Han skriver endvidere, at Kant viste, hvordan fornuftens regler var forpligtende, og at den tog form af en vilje, der var god i sig selv. Habermas og andre giver Kants fornuftbaserede teori en drejning mod kommunikation. Denne drejede teori kalder Habermas for diskursetikken, hvilket vil sige forståelsesorienteret etik. Habermas skriver et sted: ”I diskursetikken overtager det gode argument det kategoriske imperativs plads”. Dermed skiftes der fra Kants monologiske morallov til Habermas’ dialogiske form.
Habermas bliver mere moderat
Harste skriver, at Habermas i 70’erne var næsten marxistisk. Han var skeptisk-kritisk overfor modernitetens samfundssystemer. Men med hans sociologiske hovedværk ”Teori om den kommunikative handlen” af 1981 bliver hans kritik mere moderat. Ligesom Hegel, Kant og John Rawls (1921-2002) begynder Habermas at se modernitetens systemer som nødvendige for den kritik, som rettes mod dem selv. Desuden vælger Habermas Durkheims mere optimistiske sociologi, og den bliver en del af hovedværket af 1981 som en skiften fra Marx opgør med modernitetens orden. Oplysningens videre vej sker nu med et mere positivt syn på systemer. Habermas gør dermed op med den forsimplede markante skelnen mellem livsverden og systemer.
Habermas’ filosofi udvikler sig til retsfilosofi
I hovedværker fra 1992 ”Fakticitet og gyldighed” når Habermas frem til, at love og ”gældende ret” er to sider af samme sag. De love vi har, er altså i høj grad grundlag for hvad, der er gyldigt at gøre og omvendt. Faktisk vil Habermas nok påstå, at der er parallelitet i oprindelsen af love og gyldighed i en demokratisk retsstat. Fakticitet og gyldighed er et begrebspar som mørke/lys eller forside/bagside.
Habermas og Europa
Harste skriver, at Folkeretlige problemstillinger, altså problemstillinger der vedrører retssystemer der regulerer forholdet mellem nationer, har beskæftiget Habermas. Handlingskoordination og kooperation mellem nationalstater har spillet en vigtig rolle i denne sammenhæng især efter murens fald. Folkeretlige spørgsmål kommer ifølge Habermas før nationalretlige spørgsmål, derfor kan politisk lovgivning kun betyde fælles lovgivning nationalstater imellem.
For Habermas er det ikke dybdegående enighed, men konsensus om fremgangsmåder eller procedurer, der udgør normen for politisk integration. Den politiske integrations normer dækkes i dag først og fremmest af et føderalt organiseret Europa. EU og andre internationale organisationer bidrager til at demokratisere processer, der ellers ville være fuldstændig overladt til tilfældige systemiske processer.
4 udvalgte tekster af Habermas
Harste har udvalgt 4 tekstuddrag fra Habermas forfatterskab. Den første er nogenlunde at gå til, mens de tre sidste er sværere især nummer to. De tre sidste udvalgte tekster brugte undertegnede forholdsvis lang tid på at tilegne mig.
Alt i alt
Efter min mening er det en ret dækkende introduktion til Habermas – den kræver dog til tider en grundig læsning. Der er steder, hvor Googles søgemaskine kan være en god – for ikke at sige nødvendig – hjælp til at forstå. Bogen er god, fordi jeg synes, at den går forholdsvis dybt på få sider. Harstes tekst fylder kun ca. 30 sider. Jeg vil helt klart anbefale bogen, hvis man er interesseret i nyere samfundstænkning og samtidig er klar på grundig læsning
Skriv et svar