Man kan gå over åen efter vand, men det kan sjældent betale sig, men det er en kendsgerning, at mange bække små gør en stor å. Man kan også sejle op ad åen, og mens man gør det kan man tage den fine, store og velillustrerede bog om Gudenåen i sin favn og læse, bladre eller kigge i den, mens man velbehageligt føres henad åen fra Tinnet Krat til Kattegat.
Selvom åen er blevet kåret som en flod, så hænger det gamle navn som å ved, og forfatter Jesper Asmussen giver os redningsvest på og tager os med i båden på floden og forbi det utal af kulturhistoriske kendemærker, som floden eller åen løber forbi. Det er ikke svært at lade sig rive med af flodens strøm eller af forfatterens smukke beskrivelser, så man skal ikke vente med at anskaffe sig bogen og give sig i kast med den. Det kan være små og store, for billeder og beskrivelser betager snart enhver i forhold til den store flod med de mange historier og seværdigheder. En lille anke er, at teksten for os, der ikke er små længere, er svær at læse, fordi det hele er lidt for småt.
Gud eller grevinde
I mangel af en gud, måtte man finde en grevinde til at skrive forordet til bogen, men det gik nu også meget godt: ”Selv har jeg med mine to drenge besøgt adskillige steder langs denne Danmarks længste å, og det har gjort indtryk, når vi har stået på steder, hvor der er hændt noget særligt. Man kan bedre fantasere sig tilbage til en svunden tid, hvis man ved noget, og denne bog giver gode oplysninger om både å og egn – uanset om man søger viden om kultur, historie, geografi eller folkelige fortællinger.” (s. 6). Grevinden Alexandra af Frederiksborg anbefaler videre i sit forord, at man besøger stederne langs Gudenåen for derved at føle den danske kulturhistorie mere nærværende. Bogen vidner om indsigt i litteratur, kultur og natur, som på alle måder får en til at føle sig hjemme i og tilegne sig kendskab til Danmarkshistorien. Selv er min familie og jeg bosiddende i Sejs, der nu ikke længere er adskilt fra Svejbæk, men som nu hedder Sejs-Svejbæk, fordi det var billigere at skrive på vejskiltene, når den nye motorvej blev etableret.
Ib og lille Christine
Sejs var engang et fattigt hedelandskab, og det var så fattigt, at kun seks familier etablerede sig her. De byggede seks huse og deraf navnet seks, eller som det hed på jysk Sejs. Senere kom der flere beboere til, men nu havde byen jo fået navn, så det blev ikke ændret, før de nye motorvejsskilte også kom til. H.C. Andersen er ham, der for alvor får Sejs og lyngbakkerne Sindbjerg og Stoubjerg på henholdsvis 103 og 99 meter beskrevet, og det er i forbindelse med Andersens besøg i Silkeborg hos papirfabrikant Drewsen. Det kom der flere eventyr ud af, hvor det ene handler om pjalterne, der er nogle sjove klude, der ligger og snakker sammen på papirfabrikken, og så det andet eventyr om Ib og lille Christine, der udspiller sig på Sejs Hede. I dag har vi i Sejs en Christinepris, der årligt bliver uddelt til en aktiv og initiativrig person i Sejs, men det er en helt anden historie eller et andet eventyr.
I bogen står der om Andersens besøg i Sejs: ”Eventyrdigteren H. C. Andersen kom en del gange i 1850’erne her på egnen, og i 1853 skrev han sit eventyr om Ib og lille Christine, der bl.a. fortæller om lokaliteten Sejs Hede samt om de pramme, kåge, som besejlede Gudenåen på den tid. Eventyret tager udgangspunkt i Højdedraget ”Åsen”, som øjensynlig har betaget digteren, og det er en fin lille fortælling, som nu engang H. C. Andersen kunne skrive den. Den handler om Jeppe-Jæns, der drev sit lille husmandssted inde i skoven på nogle magre jorder, som om vinteren var en flittig træskomand, der endda havde en træskokarl til hjælp. Og her på dette husmandssted er det, at vi finder sønnen, lille Ib. Prammanden, som boede i lyngtørvshuset på Sejs Hede, havde datteren lille Christine, og de to jævnaldrende børn havde stor glæde af hinandens selskab.” (s. 104). Lyngbakkerne er de lokale bjerge, og med Andersens eventyr fik man så tillige en Jeppe på bjerget i Sejs, men alt dette blot for at vise, hvor udfoldet, udbygget og udstyret bogen om de seværdige egne og områder fremstår.
Derfor køb, læs og nyd bogen om åen med de mange bække og lokaliteter små, samtidig med at man støder på de større byer, borge og broer, der alt sammen bliver til en smuk syntese af folkeliv, fiskevand og fortællinger fra istiden til i dag.
Skriv et svar